Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mathias Gidsel har fornyet kontrakt - dette vurderes han at tjene nu

Generelle nyheder

12/02/2025 08:13

J. Bøgen

Han er dermed at finde i sin nuværende klub frem til sommeren 2029.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Verdensmester fire gange, tjek.

Verdens bedste håndboldspiller, tjek.

OL-guld, tjek.

Der er ikke noget at sige til, at håndboldspilleren Mathias Gidsel ofte ses storsmilende under interviews og på billeder, og nu kan han også smile hele vejen til banken.

Den danske højreback har nemlig opdateret sin kontrakt med sin klub Füchse Berlin, så den nu løber frem til sommeren 2029 - og med den nye kontrakt er der også kommet en klækkelig lønstigning.

Ifølge det tyske medie Bild er Gidsel nemlig nu oppe på at tjene 50.000 euro om måneden.

Det svarer til omkring 370.000 kroner om måneden, som igen svarer til 4,5 millioner kroner om året.

Vil vinde mesterskabet

Gidsel er i skrivende stund topscorer i den tyske Bundesliga, og han har alene i EHF Europea League og Champions League scoret 199 mål.

Gidsel har da heller ikke lagt skjul på, at han har været i kontakt med andre klubber i Bundesligaen, men der er en altoverskyggende grund til, at han har valgt at blive i Füchse Berlin:

Han vil vinde det tyske mesterskab med klubben.

Måske er det også derfor, at den nye kontrakt, ifølge Bild, ikke indeholder en exit-klausul.

Mest Læste

Annonce