Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny opgørelse: Danskerne bliver tilbudt færre innovative behandlinger end nordmænd og svenskere

Generelle nyheder

07/11/2024 05:20

J. Bøgen

En ny opgørelse fra Medicinrådet viser, at der oftere bliver sagt nej til nye, innovative behandlinger i Danmark end i Sverige og Norge. Uacceptabelt, siger forening.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når nye, innovative behandlinger bliver godkendt og kommer på markedet, får vores svenske og norske naboer adgang til flere behandlinger, end vi gør i Danmark. 

En opgørelse fra Medicinrådet viser, at ud af 73 lægemidler, der er vurderet i alle tre lande siden januar 2021 og frem til august 2024, er 59 behandlinger blevet anbefalet i Sverige, 57 behandlinger er anbefalet i Norge, og kun 51 behandlinger er anbefalet i Danmark. 

Der er tale om innovative lægemidler, som er anbefalet til hele eller dele af den relevante patientgruppe. 

Og det er ikke tilfredsstillende, siger viceadministrerende direktør i Lif, Lægemiddelindustriforeningen, Henrik Vestergaard: 

“I det danske sundhedsvæsen bør vi kunne tilbyde de bedste behandlinger og også forskellige behandlingsmuligheder, da vi ved, at patienter er forskellige og reagerer på behandling forskelligt,” siger han og fortsætter

”Vi bryster os af at have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Og vi ved, hvor afgørende vigtigt det er, at patienterne får den rette behandling til rette tid. Vi må ikke sige nej til så mange innovative behandlinger.”

Et konkret eksempel

Et eksempel på en behandling, der er anbefalet til patienter i både Sverige og Norge, men ikke i Danmark, er et lægemiddel mod metastatisk triple-negativ brystkræft. Behandlingen blev afvist af Medicinrådet i november 2022. 

“Det er jo helt uacceptabelt, at danske kvinder ikke kan få samme behandling som svenske og norske kvinder,” siger Henrik Vestergaard. 

En kortlægning af adgangen til nye lægemidler med en europæisk markedsføringstilladelse på tværs af europæiske lande viser samtidig, at færre nye lægemidler introduceres i Danmark i dag end tidligere. 

Blandt 167 lægemidler, der fik europæisk markedsføringstilladelse fra 2019 til 2022 – og dermed er godkendt efter europæiske standarder – var 35 procent ikke tilgængelige i Danmark ved udgangen af 2023. I 2020 drejede det sig om 14 procent. 

Faka om opgørelsen

En opgørelse fra Medicinrådet viser, at ud af 73 lægemidler, der er vurderet i alle tre lande, har: 

  • Sverige adgang til 59 af dem, svarende til 81 procent 

  • Norge adgang til 57 af behandlingerne, svarende til 78 procent 

  • Danmark adgang til 51 behandlinger, svarende til 70 procent

Opgørelser viser også, at der er sket en stigning i innovative lægemidler, der har opnået europæisk markedsføringstilladelse, som danske patienter IKKE har adgang til. Tallet er over de seneste fire opgørelser steget fra 14-35 procent 

Kilde: Medicinrådet, Efpia 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.