Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nye tal: Flere hundrede tusinde børn under 15 år får skrabekalendere hver december

Generelle nyheder

20/12/2024 11:22

J. Bøgen

I 30 år har Danske Spil udbudt juleskrabekalenderen, der opleves som en vigtig juletradition i mange danske hjem (Danske Spil). Men ifølge en ny MEGAFON-måling gives op mod 400.000 juleskrabekalendere til børn under 15 år, som ikke lovligt må købe skrabelodder og dermed heller ikke juleskrabekalendere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Jeg kan godt forstå, at både forældre og måske særligt bedsteforældre synes, det er hyggeligt at give juleskrabekalenderen til hele familien. Men vi har brug for at have en samtale om, at skrabelodder, hverken som julekalender, til-og-fra-kort eller ved andre højtider, er til for børn," siger Kim Olesen, direktør for Kindred Group, der driver Unibet og Maria Casino.

Ifølge MEGAFON-målingen, udarbejdet for Kindred Group, skraber 10 % af danskerne med en juleskrabekalender den sammen med børn under 15 år.

"Vi har fået lavet den her undersøgelse, fordi vi var nysgerrige på, hvor mange børn og unge, der rent faktisk prøver at spille om penge i juletiden. På den ene side overrasker tallet mig, det er virkelig mange børn og unge. Og på den anden side, så kender vi jo alle sammen nogle under 15 år med en juleskrabekalender. Min bekymring er, at vi kommer til at glemme, at pengespil- også skrabelodder - er for voksne og ikke en familieaktivitet.” fortsætter Kim Olesen.

Regeringen har længe lovet et udspil om regulering af pengespil i Danmark. Et udspil, som særligt SF og Radikale har efterspurgt og hvor man både vil se på regler for reklamer samt penge til forebyggelse og behandling af ludomani.

”En juleskrabekalender kan virke ganske uskyldig, men vi ser en ungdomsgeneration, der kæmper med gamificering mange steder i deres tilværelse og allerede, inden de må spille hos licenserede spiloperatører, har problemer med pengespil. Der er mange ting, der skal gøres. Men imens vi venter på regeringens udspil, så håber jeg, at vi kan tage en samtale om, at man som forældre skal overveje om denne juletradition behøver at involvere vores børn og unge" afslutter Kim Olesen.

Fakta

  • 42 % af danskerne køber en juleskrabekalender enten til sig selv eller andre.

  • 5 % af danskerne køber juleskrabekalendere til en eller flere under 15 år.

  • Dem, der køber til børn og unge under 15 år køber i gennemsnit 2,5 juleskrabekalendere.

  • 69 % af danskerne skraber deres kalender for sig selv.

  • 35 % skraber deres juleskrabekalender sammen med andre voksne eller unge over 16 år.

  • 11 % skraber deres juleskrabekalender sammen med børn under 15 år.

  • 60 % af danskerne har set mindst en reklamer for juleskrabekalendere i år.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.