Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock

På mandag går det løs: Gymnasieelever over hele landet strejker

Generelle nyheder

08/11/2024 07:56

J. Bøgen

Regeringen har præsenteret, at de vil spare på 60.000 gymnasieelevers undervisning, samt hæve karakterkravet til gymnasiet. Derfor strejker gymnasieelever i hele landet mandag d. 11 november i forbindelse med en demonstration på Christiansborg Slotsplads.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gymnasieelever og kursister i hele landet nedlægger undervisningen på mandag, for at demonstrere mod regeringens planer om at hæve karakterkravet til gymnasiet og spare på mange gymnasier i landet.

Dette sker i forbindelse med, at folketingets partier er begyndt at forhandle den kommende ungdomsuddannelsereform, samt regeringens forslag til finansloven.

Det skriver Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i en pressemeddelelse.

Ungdomsuddannelserne må ikke blive et nulsumsspil

Gymnasieeleverne stiller sig stærkt kritisk overfor regeringens forslag om at skære på skoler med over 700 elever, samt at man vil tage penge fra musik og naturfag. Det vil forringe undervisningen lyder det fra gymnasieeleverne:

“Lige nu lægger regeringen op til et nulsumsspil, hvor de store skolers økonomi skal holde hånden under de små. Det kan ikke være rigtigt, at man forringe undervisningskvaliteten for 60.000 gymnasieelever, for at sikre uddannelsesudbuddet i hele landet. Det er som at fodre hunden med sin egen hale.” udtaler Joachim Ekstrand Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. 

For under regeringens forslag vil mange gymnasier skulle spare flere millioner om året, blot få år efter man stoppede nedskæringerne fra omprioriteringsbidraget. Gymnasieeleverne ser sig generelt helt uforstående overfor, at regeringen lægger op til at investere flere milliarder i deres nye reformudspil, mens de skærer på så mange nuværende gymnasieelevers undervisning.

HF eleverne må ikke falde mellem to stole  

Oven i finanslovsforhandlinger er startskuddet også for alvor gået for forhandlingerne om regeringens plan for den største reform af ungdomsuddannelserne i årtier med et nyt gymnasium, og hvor udspillet blandt andet indebærer, at HF og 10. klasse forsvinder.

Nedlæggelsen af HF bekymre forpersonen “HF’ere, der i mange år har nydt godt af en uddannelse med et højt fagligt niveau samtidig med en unik rummelighed, står lige nu og ser med, som deres uddannelser forsvinder ind i regeringens nye reform. De elever fortjener et svar på, hvor regeringen ser dem i deres nye gymnasievision, hvis de ser dem overhovedet.” 

Reformen rejser for eleverne spørgsmål om, hvorvidt der er plads til alle unge i fremtidens gymnasielandskab. Mens nogle elever vil miste HF som mulighed, risikerer andre at blive udelukket pga. regeringens forslag om at hæve adgangskravet gymnasiet som vi kender dem, fra 5 til 6. 

“Et hævet karakterkrav udelukker drenge, elever med anden etnisk herkomst end europæisk og rammer især hårdest i udkanten. Et hævet karakterkrav vil betyde i nogle kommuner at vil udelukke være tredje elev, der går på gymnasier i dag“ Forklarer forpersonen.

Gymnasieelever i hele landet har meldt at de strejker

  • Silkeborg Gymnasium

  • Sankt Annæ Gymnasium

  • Falkonergaardens Gymnasium

  • Skive Gymnasium 

  • Det Frie Gymnasium

  • Nykøbing Gymnasium

  • Gladsaxe Gymnasium

  • Fredriksberg Gymnasium

  • Køge Gymnasium

  • Gribskov Gymnasium

  • Maribo Gymnasium

  • Aurehøj Gymnasium

  • Munkensdam Gymnasium

  • Horsens Gymnasium

Flere gymnasier er på nuværende tidspunkt også i gang med at planlægge undervisningsnedlæggelse. demonstrationen afholdes 13-16 på Christiansborgs slotsplads, med taler fra flere partiledere

Demonstrationen arrangeres af følgende organisationer

  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

  • Radikal Ungdom

  • Rød Grøn Ungdom

  • Socialistisk Folkeparti Ungdom

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.