Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Gør det kun en gang om året: Kvinde går viralt med rengøringsteknik af ovnen

Hus og have

27/11/2024 15:47

J. Bøgen

Videoen er delt mere end 7000 gange.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når stegen for længst er spist, sidder der ofte stadig klistrede spor fra andefedt og flæskesteg på indersiden af ovnen.

Og det kan være en genstridig omgang at få bugt med forkullede madrester og gammelt fedt, når det først har brændt sig fast.

Mange tyr til den velkendte dåse med ovnrens. Men man behøver faktisk ikke at investere i en dåse med kemi.

Du kan blande det selv

På TikTok finder man blandt andre Mac, der deler videoer under navnet @healthylittlepeach, som får stor anerkendelse for sin hjemmelavede ovnrens.

I en video, som hun har delt med sine 354.000 følgere, forklarer hun:

"Jeg vil ikke lyve for jer alle sammen. Jeg er helt sikkert den type, som kun renser sin ovn én gang om året. Men når det sker, så går det ikke stille for sig."

Hun løfter derefter sløret for sin kemikaliefrie ovnrens, som består af en halv kop opvaskemiddel, halvanden kop bagepulver og trekvart kop eddike. Når ingredienserne blandes, danner de en kraftig hvid pasta, som kan forvandle beskidte ovnriste.

"Jeg tager ovnristen ud og lægger den i et varmt kar med vand. Jeg lægger det i blød med noget opvaskemiddel og noget bagepulver, og så lader jeg det stå. Mens ristene ligger i blød, kan man smøre pastaen på indersiden af ovnen, og det kan man lade sidde i to timer."

Kræver knofedt

Mac lægger dog ikke skjul på, at opgaven også kræver knofedt.

"Så skrubber jeg skidtet ud af det, hvilket er den svære del. Man er nødt til at skrubbe det. Jeg har en lille vandflaske med sprinklervæske, hvis der skulle komme skorpe på."

"Jeg tager en hel rulle køkkenrulle og tørrer det hele af. Jeg går ud i badekarret og renser stativerne og sætter dem i igen."

Til sidst bør man ifølge Mac sprøjte ydersiden af ovnen med et antibakterielt rengøringsmiddel og en mikrofiberklud.

Macs video er siden blevet delt mere end 7000 gange, hvilket har fået flere til at bidrage med sine egne tips.

"Prøv at koge eddiken, før du tilsætter den til blandingen. Det får mere af stoffet af og er nemmere at skrubbe," skriver en.

"Det her er endnu renere end selvrenseren på komfuret og meget billigere. Den er så smuk."

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.