Efterhånden som klimaet bliver varmere, kan træer plantes længere og længere mod nord. Både regeringer og virksomheder har derfor støttet store træplantningsprojekter i Arktis som en måde at afbøde de værste konsekvenser af klimaforandringer på. Det gælder også i Grønland.
Men når træer plantes de forkerte steder – som på tundra og moseområder, hvor der normalt ikke gror træer, samt store områder af boreale skove med relativt åbne trækroner – kan det forværre den globale opvarmning. (Se faktaboks).
Det skriver en international forskergruppe i en videnskabelig artikel i Nature Geoscience.
Ifølge artiklens hovedforfatter, adjunkt Jeppe Kristensen fra Aarhus Universitet, gør de unikke egenskaber ved arktiske og subarktiske økosystemer dem dårligt egnede til træplantning som klimaforanstaltning.
Risikabelt sted at være et træ
"Jord i Arktis lagrer mere kulstof end al vegetation på Jorden. Denne jord er sårbar over for forstyrrelser, såsom opdyrkning til skovbrug eller landbrug, men også træernes rødder. De mange lyse timer i foråret og den tidlige sommer, når sneen stadig ligger på jorden, gør også energibalancen i denne region ekstremt følsom over for, at overfladen bliver mørkere, da grønne og brune træer optager mere varme fra solen end hvid sne,” forklarer Jeppe Kristensen.
Desuden er områderne omkring Nordpolen i Nordamerika, Asien og Skandinavien udsat for naturlige forstyrrelser som skovbrande og tørke, der dræber vegetationen. Og den slags forstyrrelser vil blive både hyppigere og mere alvorlige med klimaforandringerne.
"Sådanne steder er det risikabelt at være et træ, især som en del af en ensartet plantage, der er mere sårbar over for den slags forstyrrelser," siger Kristensen.
Han påpeger, at det kulstof, der er lagret i disse træer, risikerer at blive frigivet tilbage til atmosfæren inden for få årtier.
Ifølge ham og hans forskerkolleger er træplantning ved høje breddegrader et klassisk eksempel på en klimaløsning, som har en ønsket effekt i én sammenhæng, men den modsatte effekt i en anden.
Fokus på Jordens energibalance
"Klimadebatten er meget fokuseret på kulstof, fordi den vigtigste måde, mennesker har ændret Jordens klima på i det sidste århundrede, er ved at udlede drivhusgasser fra forbrænding af fossile brændstoffer. Men kernen i klimaforandringer handler om, hvor meget solenergi, der bliver i atmosfæren, og hvor meget der slipper ud igen. Det er det, vi kalder Jordens energibalance," konstaterer Jeppe Kristensen.
Drivhusgasser er en vigtig faktor for, hvor meget varme der kan undslippe Jordens atmosfære. Men ifølge forskerne er mængden af sollys, der reflekteres tilbage til rummet uden at blive omdannet til varme (kendt som albedoeffekten), vigtigere end kulstoflagring for den samlede energibalance ved høje breddegrader.
Forskerne opfordrer til en mere holistisk tilgang til Jorden som system for at identificere virkelig meningsfulde naturbaserede løsninger, der ikke kompromitterer det overordnede mål: at bremse klimaforandringer.
"En holistisk tilgang er ikke blot en bredere måde at betragte klimaeffekten af naturbaserede løsninger på, men det er nødvendigt, hvis vi skal gøre en reel forskel," siger professor Marc Macias-Fauria fra University of Cambridge’s Scott Polar Research Institute, som er seniorforfatter på artiklen.
Forskerne medgiver, at der kan være andre grunde til at plante træer. Det kan f.eks. være selvforsyning med tømmer. Men det bør bare ikke betragtes som klimaforanstaltninger.
"Skovbrug i det høje nord bør ses som ethvert andet produktionssystem og kompensere for sin negative indvirkning på klimaet og biodiversiteten. Man kan ikke både blæse og have mel i munden, og man kan ikke narre Jorden. Ved at sælge nordlig skovrejsning som en klimaløsning narrer vi kun os selv," siger Marc Macias-Fauria. "
Store planteædere i stedet for træer
Hvad kan vi så gøre for at modvirke global opvarmning ved høje breddegrader? Forskerne foreslår, at man i stedet samarbejder med lokale samfund om at understøtte bæredygtige bestande af store planteædere, såsom rensdyr, som en mere realistisk naturbaseret løsning på klimaforandringer i arktiske og subarktiske områder.
"Der er omfattende dokumentation for, at store planteædere påvirker plantesamfund og sneforhold på måder, der giver en samlet køleeffekt. Dette sker både direkte ved at holde tundralandskaber åbne, og indirekte gennem de store planteæderes søgning efter vinterføde, hvor de ændrer sneen og mindsker dens isoleringsevne, hvilket sænker jordtemperaturer og optøningen af permafrosten," siger Marc Macias-Fauria.
Forskerne understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til biodiversitet og de lokale samfunds levevilkår i bestræbelserne på at finde naturbaserede klimaløsninger.
Store planteædere kan således både modvirke det tab af biodiversitet, som klimaet forårsager i Arktis, og forblive en fundamental fødekilde for lokale samfund.
”Biodiversitet og lokale samfund er ikke en ekstra bonus ved naturbaserede løsninger; de er fundamentale. Enhver naturbaseret løsning skal ledes af de samfund, der lever i frontlinjen af klimaforandringer," siger Marc Macias-Fauria.
Fakta
Boreal skov, også kendt som taiga, er karakteriseret ved omfattende skovområder domineret af nåletræer som gran, fyr og lærk.
Boreale skove dækker store områder i Canada, Alaska, Rusland, Skandinavien og dele af Japan.
De udgør cirka 29 procent af Jordens samlede skovdække.
