Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nødkøreplan i mindst 2 uger: "Vi leverer et fantastisk produkt"

Kommunalt

18/11/2022 10:32

J. Bøgen

Brugerne virker ikke til at være enige i den vurdering.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har virket, som om universet har besluttet sig for, at november bare ikke skal være Letbanen i Aarhus' måned.

I mandags holdt togene stille stort set hele dagen, efter en kran var kørt ind i en køreledning i et lyskryds.

Nuvel, det er jo ikke Letbanens skyld, men det kan man til gengæld diskutere, om den næste sag er.

For Letbanen har nemlig været nødt til at tage en række tog ud af drift - fordi ingen havde opdaget, at de skulle have været til eftersyn for flere måneder siden, da togene havde rundet 500.000 kørte kilometer.

Det betyder, at den del af den østjyske offentlige transport kører på nødkøreplan med ganske få afgange hver dag, og sådan kommer det til at være i i hvert fald to uger.

Men hvordan overser man lige så vigtigt et eftersyn? Det spørgsmål vil formand for Letbanens bestyrelse, Mie Krog, have svar på. 

Hun fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at man er gået i gang med at udarbejde en gennemgang af, hvad der er sket, og hvordan det overhovedet kunne komme så vidt.

Underleverandøren Stadler Rail har påtaget sig en del af ansvaret for, at togene kørte videre i månedsvis, selvom skulle have været til eftersyn jævnfør europæiske standarder på området. 

Letbanen vil nu undersøge, om man kan gøre krav mod virksomheden, hvis det viser sig, at fejlen ligger hos dem. 

På Facebook kræver brugere, at det får konsekvenser for ansatte i Letbanen. Men det kommer ikke til at ske, siger Mie Krog til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun anerkender, at situationen er frustrerende for de mange passagerer, der ikke kan komme med Letbanen i disse dage og uger. Hun mener, ansvaret for det aktuelle kaos ligger hos Stadler Rail. 

"Det kan jeg godt forstå. Men når det er sagt, så vil jeg sige, at vi indtil nu har leveret en fantastisk kvalitet. Så jeg kan kun ærgre mig over, at der en underleverandør, der ikke har leveret det, der er aftalt," siger hun. 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.