Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nu lov om kontanter vedtaget i EU: Sådan kommer den til at påvirke os danskere

Lovgivning

09/06/2024 06:10

J. Bøgen

Nu bliver kontante betalinger begrænset på EU-plan.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ny kontantlov er netop blevet vedtaget i EU-regi.

Fra 2026 træder nye regler i kraft, som begrænser kontantbetalinger til under 10.000 euro (cirka 75.000 kroner, red.), undtagen mellem private, der ikke handler professionelt.

EU-medlemsstaterne kan dog vælge at indføre endnu strengere regler.

Nye regler skal forhindre økonomisk kriminalitet

På et pressemøde meddelte Det Europæiske Råd, at de nye retningslinjer blev vedtaget forrige torsdag.

Disse regler er en del af en større pakke, som har været under debat i flere måneder, primært på grund af begrænsningerne på kontantbetalinger.

Ifølge Belgiens finansminister Vincent Van Peteghem skal reglerne sikre, at svindlere, organiseret kriminalitet og terrorister ikke længere kan legitimere deres indtægter gennem det finansielle system.

Skærpet kontrol med luksusvarer og kryptovaluta

De nye retningslinjer giver også finanspolitiet og toldmyndighederne flere beføjelser til at bekæmpe hvidvaskning og terrorfinansiering.

Luksusvarehandlere og kryptovalutabørser bliver forpligtet til at kontrollere deres kunder og rapportere mistænkelige aktiviteter over visse beløbsgrænser.

Det samme gælder for professionelle fodboldklubber.

Etablerer ny myndighed i Tyskland

I den tyske by, Frankfurt am Main, planlægges en ny myndighed, "Anti-Money Laundering Authority" (Amla), som skal begynde at operere midt i 2025.

Denne myndighed vil støtte de nationale myndigheder i deres kamp mod hvidvaskning.

Hvad betyder det for dig som dansker?

Det vil nok ikke få stor betydning for den gennemsnitlige dansker, men i visse tilfælde kan du blive ramt.

Helt præcist vil det være, hvis du har planer om at skulle lave kontant betalinger på mere end 75.000 kroner. Skal du dette, vil det i stedet skulle ske via kreditkort eller bankoverførsel. Derudover vil du kunne blive bedt om at vise ID, hvis du foretager køb af den størrelse.

Ovenstående er tilfældet med de regler, som EU har vedtaget, men de har lagt op til, at medlemslandene gerne må lave skrappere regler. Så den danske regering kan vælge at sige, at beløbet skal være lavere end 75.000 kroner.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.