Fra næste valgperiode vil borgmestre og regionsrådsformænd blive modregnet i eftervederlag, hvis de stopper på posten, fordi de har fået nyt job.
De nye regler for modregning vil dermed flugte med dem, som i dag gælder for folketingsmedlemmer og ministre.
Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Skal være sikkerhedsnet, ikke dobbelt-løn
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger om de nye regler:
"Borgmestre og regionsrådsformænd varetager vigtige hverv, og derfor skal de også have rimelige vilkår, når de går af. Det er helt afgørende for vores lokaldemokrati. Men det skal være et sikkerhedsnet – og ikke en ’dobbelt-løn’ – og derfor ændrer vi nu reglerne. Fra næste valgperiode vil man enten miste sit eftervederlag eller blive modregnet, hvis man som borgmester eller regionsrådsformand fortsætter direkte videre i et nyt job. Det svarer grundlæggende til de regler, som i dag gælder for folketingsmedlemmer og ministre."
Som reglerne er i dag, påvirkes en fratrådt borgmesters eller regionsrådsformands ret til eftervederlag ikke, hvis han eller hun indtræder i et nyt, lønnet job eller har andre indtægter.
Dog er der ikke ret til nogen form eftervederlag, hvis vedkommende tiltræder som folketingsmedlem, minister, regionsrådsformand eller som borgmester på ny.
Kan stadig få over 150.000 kroner
De nye regler betyder, at der indføres modregning af arbejdsindtægter for afgående borgmestre og regionsrådsformænd. I lighed med folketingsmedlemmer vil de imidlertid have ret til et eftervederlagsbeløb uden modregning på 157.564 kr.
Derudover bortfalder retten til eftervederlag for flere hverv end hidtil. Det gælder f.eks. hvis en borgmester eller regionsrådsformand tiltræder som medlem af Europa-Parlamentet, medlem af Europa-Kommissionen eller som statsrevisor.
De nye regler træder i kraft fra den 1. januar 2026, og der vil blive fastsat overgangsordninger for borgmestre og regionsrådsformænd, der genvælges.
Læs også
