Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Voldborg er død, 88 år

Medier

22/07/2024 12:30

J. Bøgen

Hvil i fred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmarks måske mest kendte TV-meteorolog, Henrik Voldborg, er død.

Det oplyser familien til Ritzau.

Henrik Voldborg døde søndag i en alder af 88 år efter nogen tids sygdom, oplyser familien.

Han efterlader sig sin hustru, Anne Marie og parrets fire børn.

De ikoniske sweatre

En ting var Voldborgs joviale og samtidig professionelle formidling af vejrusigten og meget andet gennem et hav af år, men de fleste danskere vil nok huske den ikoniske vejrvært for sine sweatre.

Han blev nemlig landskendt for at have særdeles farvestrålende striksweatre på, når han præsenterede vejret på DR frem til sin pension i 2001, og sweatrene gav altid et hint om, hvad der var i vente i forhold til vejret.

Under orkanen i 1999 bar Voldborg for eksempel en sweater, der viste vejrsystemet for den historiske orkan.

Meget sigende for Voldborgs passion for meteorologi havde han faktisk fri den dag, hvor orkanen ramte, men han tog alligevel på arbejde - simpelthen fordi det var for spændende en begivenhed til, at han bare kunne sidde derhjemme.

Vidste det som 10-årig

Tidligere har Voldborg fortalt, at han allerede som 10-årig vidste, han skulle være meteorolog.

Hans interesse for vejret blev nemlig vakt under en hård isvinter i 1947.

Siden blev han uddannet som matematisk-fysisk magister, og to år senere blev han ansat hos DMI og DR.

Han var vejrvært i to år, før ændringer i DR gjorde, at rollen som vejrvært forsvandt, men i 1988 gjorde han comeback på skærmen, da DR vendte tilbage til at lave live vejrudsigter.

Henrik Voldborg bliver bisat fra Nærum Kirke 26. juli klokken 11.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.