Socialtilsynene giver kommunerne særbehandling

De offentligt ejede botilbud får særbehandling af Socialtilsynene. I de fem år, Socialtilsynene nu har været i drift, er især kommunale botilbud reelt sluppet for egentlig økonomisk kontrol, sådan som forudsat i Lov om Socialtilsyn. Dette skyldes, at kommunerne med KL i front, bevidst undlader at indsende budgetterne til tiden, eller fremsender budgetter der ikke er gennemskuelige for Socialtilsynene. Det betyder, at Socialtilsynene i realiteten ikke kan gennemskue, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i botilbuddene.

I stedet har Socialtilsynene adopteret den præmis, at fordi det er en kommune der står bag, er de offentlige botilbud økonomisk bæredygtige og tilbuddenes økonomi gennemskuelige for Socialtilsynene, og godkender derfor rask væk både tilbud og tilbuddenes budgetterne, selvom budgetterne og tilbuddet ikke opfylder lovens krav for at bevare sin godkendelse.

Et par anonymiserede eksempel på formulering af kommunale tilbuds økonomivurdering taget fra et par vilkårlige offentlige botilbud fremsøgt på tilbudsportalen, med helt friske vurderinger fra hhv. januar og februar 2019 lyder: 

”Budget 2018 er ikke direkte sammenligneligt med tidligere år pga. sammenlægningen af X og X. Endvidere har socialtilsynet i tilsynsrapport fra 2017 oplyst tilbuddet om der skal udarbejdes et samlet budget for tilbuddet. Dette har tilbuddet ikke imødekommet og socialtilsynet forventer, at tilbuddet også sikrer et samlet budget for hele tilbuddet, i forbindelse med udarbejdelse af budget 2019. Socialtilsynet har godkendt budget 2018, men vurderer det ikke tilstrækkeligt transparent”.

Bedømmelsen er fra januar 2019, hvilke med andre ord betyder, at budgettet for 2019 endnu ikke er modtaget i Socialtilsynet, til trods for at det skulle have været indsendt til Socialtilsynet senest 15. november 2018. Et andet eksempel er; 

”Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad er økonomisk bæredygtigt. I vurderingen er lagt vægt på, at både budget 2016 og budget 2017 opererer med et underskud på mellem 2 og 3 mio kr. Der er ikke lagt vægt på budget 2018 idet dette blev fremsendt senere end lovmæssigt angivet tidsfrist. Idet socialtilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi i lav grad er gennemskuelig for socialtilsynet, kan socialtilsynet kun med forbehold svare på, om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen. I vurderingen er lagt vægt på at oplysningerne om antal ansatte medarbejdere varierer voldsomt mellem budget 2017, tilbuddets oplysninger på Tilbudsportalen og fremsendt liste over faste ansatte og vikarer.” 

Denne bedømmelse er fra februar 2019. Indirekte står der, at budget for 2019 som skulle have været indsendt senest 15. november 2018 endnu ikke er fremsendt. Videre baserer økonomivurdering sig på tal som med al rimelighed burde give anledning til bekymring for den samlede kvalitet i botilbuddet. Alligevel er tilbuddet ikke sanktioneret. 

Ovenstående eksempler er på ingen måde enkeltstående. Det er blot at begynde en søgning på Tilbudsportalen, og man vil finde mange lignende eksempler. Til trods for ovenstående bedømmelser af tilbuddenes økonomi, manglende budgetter, og ikke gennemsigtige budgetter, oppebærer tilbuddene fortsat sine godkendelse, uden påbud og uden at være under skærpet tilsyn, til trods for, at der tilsynsfagligt burde være rigeligt at bekymre sig om og for, når man læser lovens intentioner med det økonomiske tilsyn.

Som Socialministeren udtalte på direkte TV den 18. december 2018, at tilsynene selvfølgelig ikke kan føre et kompetent socialfagligt tilsyn, uden at kende økonomien i et botilbud.

Lidt historie om Socialtilsynene

Socialtilsynene blev oprettet 1. januar 2014 som følge af flere år med skandalesager på forskellige bosteder. Alt fra misrøgt af beboere, manglende opsyn, overgreb eller misbrug af ressourcer førte til at Folketinget i 2013 vedtog Lov om Socialtilsyn. Der blev afsat over 300 millioner kroner til oprettelsen af tilsynene, og pengene er siden suppleret med en betydelig brugerbetaling fra bostederne, fordi de betaler for deres tilsyn. Socialtilsynet er iøvrigt kun et af op mod 15 forskellige former for tilsyn på landets bosteder.

Tilsynene skulle med andre ord “understøtte et kvalitetsløft i såvel offentlige som private tilbud, der efter lov om social service leverer indsatser til udsatte og handicappede borgere.” (kilde: Socialstyrelsen). Den politiske aftale bag tilsynene fremhæver fem hovedtemaer, hvor “bedre styr på økonomien” er det femte. Man har altså fra politisk hold direkte ønsket et fokus på økonomien, men alligevel er de offentligt ejede botilbud lykkedes med at slippe for at opfylde lovens krav gennem flere år.

Offentligt svigt?

Ifølge Lov om Socialtilsyn skal et privat botilbud indsende sit budget 1.10. og offentlige botilbud senest den 15. november, og socialtilsynene skal have godkendt budgettet senest 1. januar. Er budgettet modtaget i tilsynet efter 15. november (hvilke de fleste offentlige budgetter er) rykkes fristen for hvornår Socialtilsynet skal have godkendt budgettet senest 1. april året efter. Hvis budgettet først er fremsendt efter 1. april, hvilket gælder for op mod havdelen af de offentlige tilbuds budgetter, er fristen for budgetgodkendelse reelt flyttet til 31.12. året efter.

Fristerne 1.10. for private og 15.11. for offentlige tilbud, er sat for at Socialtilsynet har mulighed for at vurdere, om der er gennemsigtighed i et tilbuds økonomi, og om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet, når de fører tilsyn det kommende år.

Der har imidlertid ikke været et eneste år i Socialtilsynenes nu 5-årige historie, hvor alle offentlige botilbud har indsendt budget til tiden. Jeg er bekendt med, at der er variationer tilsynene imellem, men som oftest mangler tilsynene stadig at modtage op mod halvdelen af budgetterne i forår/sommer året efter fristen udløb. Ja der er sågar eksempler på, at der er kommunale botilbudsbudgetter, der aldrig er modtaget, jf. ovenfor beskrevne første eksempel. Dette har løbende været drøftet og problematiseret på tværs af de 5 Socialtilsyn og med Socialstyrelsen.

Alligevel er disse botilbuds godkendelser aldrig blevet inddraget, der er aldrig udstedt et påbud eller iværksat skærpet tilsyn grundet disse åbenlyse mangler i de offentlige tilbuds budgetter og økonomi, til trods for, at Socialtilsynet formelt skal gøre det, da det er en betingelse for at kunne bevare sin godkendelse, at man 1) indsender sit budget, og 2) får det godkendt.

Socialtilsyn er “ejet” af kommunerne

Når sådan en tilstand på dette velfærdsområde kan få lov at opstå, skal man finde forklaringen i organiseringen af socialtilsynet.

Socialtilsynene er nemlig på godt og ondt stadig en del af den kommunale organisation. Kommunerne fører altså fortsat tilsyn med sig selv. Det foregår ved, at kommunerne gennem deres såkaldte Kommunekontaktråd, i daglig tale KKR, hvor et antal borgmestre og kommuner samarbejder i 5 regionalt forankrede mini KL organisationer, har ansvaret for socialtilsynet i deres område jf. Socialtilsynslovens § 2. I praksis bestemmer kommunekontaktrådet i store træk, hvordan de vil have tilsynet i deres område skal udmønte sit ansvar. I toppen heraf sidder KL med indflydelse til at lægge den fælles linie, som sikrer kommunernes interesser på landsplan.

Jeg forsøgte mig i min tid i Socialtilsynet på mit ansvarsområde (psykiatri- og misbrug), at gøre min medledelse opmærksom på, at vi som myndighed ikke løftede vores ansvar tilstrækkeligt i forhold til lovens krav om et kompetent økonomisk tilsyn. Den mission måtte jeg desværre opgive, da det hverken karrieremæssigt eller ledelsesmæssigt var opportunt at gå den vej. KL rørte ganske enkelt på sig, hver gang tilsynet kom for tæt på sandheden.

Det kan derfor stadig undre mig, at ingen rigtigt reagerede, da Deloitte i deres rapport fra den 24. september 2018 om ”Økonomisk tilsyn med sociale tilbud”, på side 33 bl.a. gjorde forligspartierne opmærksomme på; ”at tilsynene godkender budgetter på mangelfuldt grundlag, at tilsynene ikke gennemfører det økonomiske tilsyn og offentlige tilbud misligholder tidsfrister”.

Stod det til mig skulle Socialtilsynene flyttes helt væk fra kommunerne, så tilsynenes myndighedsrolle ikke forurenes af KL-politiske dagsordener. Og så skulle der ske en betydelig opkvalificering af Socialtilsynenes kompetencer til også at føre et kompetent økonomisk tilsyn, så der sikres fuld transparens i det specialiserede socialområdes økonomi. For sker det ikke, har Socialtilsynene efter 5 år reelt set udspillet deres rolle som kompetent tilsynsmyndighed for vores udsatte borgere.