Mens vi venter på Slotsholmen: Kursen mod ny styring og bedre ledelse er sat

Indrømmet. Det er svært at se tegnene i landskabet, men kigger man tættere på, spirer frøene for vigtige forandringer.

To rapporter er meget centrale for den videre debat og udvikling. Begge fra Kora, som har leveret konkret og kritisk viden om sundhedsvæsenet og og resultatbaseret styring. I modsætning til en del forskning er Kora-rapporterne operationelle. I modsætning til en del konsulentrapporter er de velunderbyggede. Først kom Styringsreview på hospitalsområdet i foråret 2015, og året efter Koras review af resultatbaseret styring. Begge har haft solid indflydelse på debatten og har - måske - justeret kursen for, hvordan og i hvilken retning den offentlige sektor skal styres og ledes fremover. 

Når det alligevel går langsomt handler det om, at rigtig mange mennesker og systemer er ramt på helt grundlæggende tænkning. Det tager tid at erkende og dernæst agere. 

Selvransagelse

Begge rapporter har givet anledning til selvransagelse og initiativer hos politikere og topembedsmænd som i praksis bestemmer hvem, hvad og hvordan offentlige institutioner styres.

Reviewet af hospitalsområdet i 2015 førte allerede ved fremkomsten til en afskaffelse af papirmonstret ”Den danske Kvalitetsmodel”. Og i forlængelse af rapporten har Danske Regioner igangsat et arbejde for at udvikle en ny og bedre økonomistyring, som skal medinddrage faglighed, effekt og patienttilfredshed. Samtidig med at det nu åbent erkendes at ”NPM er sandet til”. 

Debatten det seneste års tid har ført til en erkendelse af, at resultatbaseret styring og mange andre værktøjer i New Public Management er problemfyldte  og på mange strækninger har større negative end positive virkninger, noget vi har behandlet grundigt i Ledelsesavisen i forår og sommer, og som er belyst historisk i analysen "Historien om velfærdsstatens eksistenskrise".

Debatten har ført til, at de politiske partier nu langt om længe adresserer spørgsmålet:

• Socialdemokratiets formand foreslog større faglig autonomi i udførelsen af velfærd i sin kongrestale i september. Hun pegede på en ”fingrene væk reform”, hvor de fagproffessionelle får bedre mulighed for at løfte opgaverne, herunder længere perioder med budgetmæssig ro.
• Liberal Alliance fokuserede på temaet afbureaukratisering som middel til øget produktivitet op sit finanslovsudspil, som blev offentliggjort i sensommeren.
• Også Alternativet har sat fokus på afbureukratisering kombineret med en såkaldt Tillidsdelegation, som skal arbejde med nye styringsformer.
• V-regeringen fik listet en ambition om et nyt arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor ind i sin 2025-plan.

Bred enighed om at gøre noget

Når først trykket i debatten er stort nok, skal partierne som bekendt nok udvise forvaltningspolitikken interesse. Det gode nye er dog en stigende erkendelse af, at nye styrings- og ledelsesformer kræver mere end et "quick fix”.

Når det gælder styring er det ikke nok at fjerne den resultatbaserede styring, der har vokset sig skæv og tung, men at udvikle nye tidssvarende styringsformer at sætte i stedet. Således fremhæver eksempelvis Steen Houmark, at new public management opstod som et forsøg på at styre en offentlig sektor i ustyrlig vækst.

En perspektiveret erkendelse af bureaukratiets virkelighed vil da også se, at ikke alle procedurer kan fjernes, men at vi må finde en ny måde at varetage de bagvedliggende hensyn på. En ny måde at styre på. Det samme er gældende, når talen falder på tillid og tillidsreform, som Tina Øllgaard Bentzen har uddybet med sin forskning. Man må altså på samme tid holde fast i noget kontrol OG tilføre styringen betydelig mere tillid. De to sider må understøtte hinanden. At skelne bedre mellem hvad der er brug for hvornår og hvor er udfordringen.

Denne balancerede tilgang kræver en grundig faglig debat og samarbejde mellem beslutningstagere, forskere og ledere og medarbejdere fra det praktiske liv. Kun på den måde kan vi anvise en vej ud af det styringstraume som den offentlige sektor er havnet i.

Mens vi venter på Slotsholmen

Det er åbenlyst ikke nemt, og derfor sætter vi med Ledelsesavisen #5 fokus på denne bestræbelse. Læs bl.a. beretningerne fra en væsentlig konference, hvor førende forskere og 100 offentlige topledere drøftede ledelse og styring.

Man kan håbe at den åbne og selvkritiske debat kan brede sig helt ind på Slotsholmen. Med de syv dyder fra sidste år og for nylig en opdateret vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed er de formelle frø sået. Spørgsmålet er, om centraladministrationens egne topledere går forrest og åbner ballet?

Tænk nogle af de mange dygtige styringsingeniører i ministerierne fik frihed og mod til at tage ordet i en denne vigtige debat. Tænk, hvis nogle af deres ledere tilmed turde erkende åbent hvad de siger på bag lukkede døre: At der er et problem, der skal løses.

Kommunerne har de senere år vist vejen. Med en åben debat, modige lokale reformer og ny åben og inddragende ledelsesstil er den lokale velfærd under forandring.

Næste bevægelse må ske på Slotsholmen, for den nuværende kurs puster til stigende mistillid og et systemskifte uden omtanke.