Mange ledere klør sig i hovedet i disse år og spekulerer på, hvordan de kan holde trit med den stigende digitalisering og fokus på viden som hjørnestenen i moderne værdiskabelse. Og endnu vigtigere: Hvordan de kan komme udviklingen i forkøbet, så de bidrager til at sætte dagsordenen for morgendagens business i stedet for blot at være reaktive. Digitalisering åbner dørene for nye forretningsmodeller.
Tænk på Facebook, Uber og Airbnb. Tænk bare på den måde, vi nu bruge vores bank på: Via en app på sin smartphone får man opfyldt de krav og behov, man måtte have – uden skyggen af en levende bankmedarbejder inden for synsvidde.
Vær med i Ledelsesavisen
I samarbejde med Forum for fremtidens offentlige ledelse & styring udgiver Mediehuset DenOffentlige Ledelsesavisen.
Læs Ledelsesavisen #2 lige her
Ledelsesavisen #3 er her
Ledelsesavisen #4 finder du her.
Læs avisen online her, og vil du bidrage med værdifuld viden og konstruktive historier, så bliv udgiver på DenOffentlige.
I korte træk går tendensen altså i retning af et skift væk fra ydelser, der ydes face-to-face, og i retning mod tjenester, hvor borgeren selv overtager en del af udførelsen og har hele verden til sin rådighed inden for få klik.
Dette skift har konsekvenser for, hvordan organisationer opbygges og ledes. Der har betydning for rollen som både leder og medarbejder. Denne nye virkelighed, præget af virtualitet, interaktivitet og viden som råmateriale, involverer sandsynligvis et skifte fra det, vi kunne kalde traditionel, hierarkisk ledelse i retning mod selvledelse og distribueret ledelse. Hvordan kan en leder gå vejen frem mod at møde denne nye virkelighed på den bedst mulige måde?
Den nordiske ledelsesstil virker
Den typiske nordiske ledelsesstil kan repræsentere en mulig tilgang – en tilgang, der er mere fornuftig end de anglo-amerikanske, hierarkiske-baserede løsninger, der dominerer meget af ledelseslitteraturen. I min ph.d. så jeg nærmere på, hvad som karakteriserer denne typiske norske ledelsesstil - i det omfang en sådan kan identificeres.
Jeg fandt både, at det kunne den godt, at den var beskrevet i forskningslitteraturen, og at den havde vigtige, positive resultater i form af bl.a. tillid, positive følelser og frivillig, støttende organisationsadfærd. Et af kendetegnene ved den norske ledelsesstil er nemlig, at lederen giver sine ansatte en høj grad af frihed.
Det betyder, at medarbejderne i høj grad får lov til selv at definere, hvordan de udfører deres opgaver, og at de får lov til at bidrage til vigtige beslutninger i kraft af deres unikke kompetencer og erfaring. Og medarbejderne reagerer på denne uddelegering af ansvar og udstrakte ’myndiggørelse’ med at stole på deres leder og tro på, at han eller hun rent faktisk vil dem det bedste.
Tillid smører hjulene i organisationen
Fra anden forskning om tillid ved man, at dette på mange måder kan siges at udgøre ”det magiske våben” for moderne organisationer. Tillid smører hjulene i organisationens maskineri, og betyder, at man styrer med færre formelle kontrolmekanismer for at sikre, at nogen ikke gør noget, de ikke skulle have gjort.
Når vi så tænker tilbage på tendensen i arbejdslivet med øget virtualitet og digitalisering, ser det ud til, at tillid er en meget vigtig faktor for effektive organisationsprocesser, inklusive ledelsesprocesser, kan finde sted. Den norske ledelsesstil er meget lig det, vi kunne kalde en ’typisk nordisk lederstil’. Kan det være, at en sådan ledelse medfører vigtige fordele for organisationer, der arbejder bevidst med, hvordan de bedst skal tackle det digitale skifte?
En tro på, at medarbejderne kan flytte bjerge
Det mener jeg. Og derfor mener jeg også, at både norsk og nordisk ledelse kan være en vigtig konkurrencefordel for organisationer, der ønsker at styre dette skifte bedst muligt. En sådan ledelsesstil er præget af frihed, troen på den enkeltes evne til at bidrage, selv uden direkte og "gammeldags" overvågning, og en dybfølt omsorg for den enkelte medarbejder og hans eller hende velbefindende og personlige udvikling på arbejdspladsen.
Den nordiske ledelsesstil er ikke baseret på hierarki og "micro management", men på en grundlæggende tro på, at ens medarbejdere er i stand til at flytte bjerge, er relativt godt motiverede og selvkørende, og ikke behøver løbende kontrol og overvågning. Det giver lederen mulighed for at bruge mindre af sin dyrebare tid på administration og måske mere tid på de store linjer.
Et karakteristisk træk ved den nordiske ledelsesstil er altså fokuseret på medarbejderen som en vigtig og selvstændig brik i den organisatoriske spil. Andre vigtige fordele, som har betydning for overgangen til en virkelighed præget af nye forretningsmodeller, knytter sig til netop dette. I min ph.d. kortlagde jeg blandt andet, at den norske ledelsesstil medførte bedre kommunikation mellem ledere og arbejdstagere – noget, som også var forbundet med en god strøm af information indad i organisationen.
Desuden bygger den norske ledelsesstil på en grundlæggende accept af, at det er tilladt at lave fejl, med for at ny viden kan opstå gennem eksperimenter og læring. Kombinationen af eksperimenter og informationsdeling er uvurderlig, når vi overvejer, hvordan organisationen bedst kan møde stigende digitalisering og virtuel interaktion. Innovation og nyskabelse er the name of the game i de kommende år. Og også i den henseende synes nordisk ledelse at være en god løsning på fremtidige udfordringer.
(Oversat af journalist Tina Juul Rasmussen)
