Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Køer og spærrede vejbaner - eftermiddagstrafikken er også ramt af vejret

Politi

21/11/2022 15:58

J. Bøgen

Blandt andet er en bus kørt af vejen.

Det er egentlig spøjst, at det kommer bag på os trafikanter, hver eneste gang sneen dækker jorden - det er jo trods alt årstiden for netop det vejrfænomen.

Ikke desto mindre var mandag morgen i den grad præget af uheld som følge af snedækket, og selvom temperaturerne har ligget over frysepunktet det meste af dagen (og dermed fået en del af sneen til at forsvinde), så er der altså også problemer i trafikken her til eftermiddag.

I Nordjylland, på E45 Nordjyske Motorvej, har en havareret bus i flere timer spærret den ene kørebane mellem 36 T.H. Sauersvej og 21 Nøresundby N. Bussen er godt nok væk igen, i hvert fald er vejbanen ikke længere blokkeret, men der er til gengæld en temmelig massiv kø, der skal afvikles nu.

Som situationen er i skrivende stund, skal man regne med op til 30 minutters ekstra rejsetid, hvis man skal den vej.

På Sjælland er der lige nu kun ét spor farbart på O4 Motorring 4 mellem 4 Albertslund N og motorvejskryds Ballerup, på grund af et uheld.

Det er muligt at passere, men man skal sætte farten ned. Politi og redningsmandskab er på stedet, og man forventer tidligst at være færdige med oprydningsarbejdet kl. 16.30. Der er tæt trafik, grænsende til køkørsel, i begge retning på strækningen.

På Rute 16 Hillerødmotorvejen er der ligeledes kun ét spor farbart mellem 4 Klausdalsbrovej og Værebrovej. Igen skyldes det et uheld, og man kan passere med forsigtighed, hvis man sætter hastigheden ned.

Politi og redningsmandskab er også til stede i dette tilfælde, og man forventer tidligst at være færdig med oprydningsarbejdet kl. 16.30.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.