Video: Østjyllands Politi

Politiet offentliggør video af røveri: Ved du, hvem gerningsmanden er?

Politi

24/10/2024 06:26

J. Bøgen

Hvis du ved, hvem manden er, så kontakt politiet på telefonnummer 114.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag den 20. september kl. 19.14 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der netop var blevet begået et røveri af en maskeret gerningsmand i en kiosk på Jyllands Allé i Aarhus C.

I kiosken – Jyllandskiosken hos Mik – havde den ukendte gerningsmand indfundet sig, mens en ansat havde stået med ryggen til og været i gang med at støvsuge. Den ukendte gerningsmand havde efterfølgende truet den ansatte med en kniv og fået vedkommende til at åbne kassen og putte pengene derfra ned i en pose.

Gerningsmanden truede også den ansatte til at tage sin arbejdsskjorte af og putte denne ned i samme pose, inden han forlod stedet

Gerningsmanden forlod efterfølgende stedet i retning mod Marselis Boulevard og var væk fra området, da politiet kom frem til stedet.

Da det i forbindelse med politiets efterforskning af sagen ikke har været muligt at identificere den formodede gerningsmand, offentliggør Østjyllands Politi nu en overvågningsvideo fra stedet i håbet om, at offentligheden kan hjælpe politiet med at få identificeret og udfundet gerningsmanden.

Kontakt politiet på telefonnummer 114

Gerningsmanden beskrives som værende en mand i alderen 20-25 år med en højde på omkring 175-180 cm. Han talte dansk med accent og beskrives som værende afrikansk af udseende og mørk i huden.

I forbindelse med røveriet den 20. september var gerningsmanden iført en sort jakke og en sort hættetrøje fra mærket ’Peak Performance’. Han havde mørkeblå bukser på og sorte kondisko, mens han i hånden bar en sølvfarvet foldekniv på ca. 5-7 cm.

Hvis du ved, hvem manden er, eller hvor han befinder sig, så kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.