Shinzo Abe er i kritisk tilstand. Foto: Shutterstock
Shinzo Abe er i kritisk tilstand. Foto: Shutterstock

Shinzo Abe skudt under tale

Politi

08/07/2022 08:08

J. Bøgen

Japans tidligere premierminister er i kritisk tilstand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Japans tidligere premierminister Shinzo Abe er blevet skudt i brystet under en tale i den vestjapanske by Nara.

Han blev skudt under en tale omkring kl. 11.30 lokal tid og er i kritisk tilstand.

Det oplyser den japanske regerings ledende talsmand, Hirokazu Matsuno, på et pressemøde tidligt fredag morgen dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

67-årige Abe er blevet bragt til hospitalet, og lokale medier skriver ifølge nyhedsbureauet AFP, at han ikke viser livstegn. Lokale myndigheder fortæller, at han ikke viser livstegn.

Viste ingen livstegn

En journalist fra NHK siger ifølge Reuters, at man kunne høre to brag, der lød som skud, efter hinanden under den tidligere premierministers tale.

En 42-årig mand er blevet anholdt for drabsforsøget på den tidligere premierminister.

Japans premierminister, Fumio Kishida, sagde på et pressemøde, at lægerne arbejder hårdt på at redde Abes liv.

"Det er barbarisk og ondskabsfuldt og kan overhovedet ikke tolereres. Jeg fordømmer det her på det kraftigste. Regeringen vil gøre alt for at svare igen, siger han ifølge DR om skyderiet.

Shinzo Abe var premierminister i Japan i et år i 2006 og igen fra 2012 til 2020. Han er Japans længst siddende premierminister og kendt for at føre en særlig økonomisk politik, der blev kendt som Abecomics.

Den bygger groft sagt på en lempelig adgang til penge i samfundet, store offentlige investeringer og reformer, der skal dyrke Japans konkurrencedygtighed.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.