Kina til USA: "Det vil få store konsekvenser"

Politik

27/07/2022 12:01

J. Bøgen

Hvis formanden for Repræsentanters Hus virkelig gennemfører sit besøg, vil Kina reagere med det samme, lyder advarslen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis lederen af Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, gennemfører sit planlagte besøg til Taiwan i august, vil det få store konsekvenser.

Så klar er meldingen fra Kina, efter først Financial Times og siden flere andre medier kunne fortælle om Pelosis planer.

Og selvom rejsen endnu ikke er officielt bekræftet, forhindrer det ikke Kina i at rasle med den metaforiske sabel:

"Et sådant besøg vil underminere Kinas suverænitet og territoriale integritet – og de eventuelle konsekvenser vil USA drages til ansvar for," lød advarslen fra det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Zhao Lijian ifølge Reuters.

Da talsmanden blev bedt om at uddybe, hvordan det skulle forstås, herunder om det drejede sig om en militær eller diplomatisk reaktion, lød hans svar:

"Hvis man fra amerikansk side er indstillet på at gå sin egen vej, vil Kina tage stærke foranstaltninger for resolut at reagere og svare igen."

Kontroversielt besøg

Østaten Taiwan i Det Sydkinesiske Hav har i praksis fungeret som et selvstændigt land siden den kinesiske borgerkrig i 1949.

Det forhindrer dog ikke regeringen i Beijing i stadig at betragte øen som en del af Kina. Derfor er den kinesiske præsident Xi Jinping også fast besluttet på at genforene Taiwan med resten af landet - og han vil ikke afvise at bruge magt for at sikre sit mål.

Kina har de seneste år øget militæraktiviteten omkring Taiwan i et forsøg på at presse den demokratisk valgte regering på øen til at acceptere kinesisk overherredømme. Derfor vil kineserne heller ikke acceptere nogen form for anerkendelse af Taiwans selvstændighed – hvilket et besøg fra formanden for Repræsentanternes Hus ville kunne tolkes som.

Pelosi får opbakning

82-årige Nancy Pelosi vil af sikkerhedshensyn ikke selv udtale sig om sine rejseplaner, men alene historien og kinesernes reaktion har allerede medført stor politisk uro i USA.

Fra flere sider er der opbakning til den demokratiske politikers rejseplaner – imponerende nok også fra flere republikanske politikere, skriver nyhedsbureauet AP. Republikanerne plejer ellers ikke at være sene til at kritisere den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus.

Præsident Joe Biden bliver opfordret til at udtrykke opbakning til Pelosis besøg i Taiwan, da en udskydelse eller beslutning om ikke at gennemføre rejsen vil blive tolket som om, at USA ikke tør modsætte sig Kina.

Biden fortalte selv i sidste uge, at han planlægger at tale med Kinas præsident Xi inden månedens udgang.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.