En ny meningsmåling viser store ændringer på vej på Christiansborg. Foto: Shutterstock
En ny meningsmåling viser store ændringer på vej på Christiansborg. Foto: Shutterstock

Meningsmåling: Danmarksdemokraterne brager ind, DF ryger ud

Politik

08/07/2022 10:11

J. Bøgen

For blot anden gang i valgperioden står blå blok til at få flertallet i Folketinget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En dugfrisk meningsmåling tyder på, at der bliver rusket godt og grundigt op i den parlamentariske situation i Danmark.

I målingen, som er lavet af Megafon for TV 2 og Politiken, står Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, nemlig til at brage ind i Folketinget med hele 10,8 procent af stemmerne - blot få uger efter, de blev opstillingsberettiget.

Dansk Folkepartis deroute ser desuden ud til at være uden ende. I den nye måling er de nemlig røget under spærregrænsen og står til 1,7 procent. Spærregrænsen er 2 procent.

Og Lars Løkke står stadig til at få magten til at afgøre, hvem der skal have statsministerposten.

Mink koster S-stemmer

Mette Frederiksen (S) må til gengæld få panderynker over den nye måling. Hvis der var valg i dag, ville Socialdemokraterne på 21,7 procent af stemmerne, hvilket ville være 4,2 procent lavere ned ved valget i 2019.

Men det mest kritiske for regeringen er årsagen til faldet i meningsmålingen. Megafon spurgte nemlig de frafaldne S-vælgere om årsagen til, at de ikke ville sætte krydset ved Socialdemokraterne, og svarene kan opsummerede med tre ord:

Magtfuldkommenhed, udlændingepolitik, mink.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, sig til TV 2, at partiet tager målingen "til efterretning og følger med".

"Jeg er ked af, at der er nogle, der har en opfattelse af, at vi er magtfuldkomne. Vi lægger os i selen at arbejde sammen bredt i Folketinget, og vi tilstræber hver eneste dag at arbejde sammen med både røde og blå partier," siger han til TV 2.

Blå blok fører

Socialdemokratiets tilbagegang er medvirkende til, at fordelingen mellem blokkene for blot anden gang i denne valgperiode er skiftet til blå bloks fordel. Sidst det skete var i oktober 2021.

Helt præcist vil de blå partier få 48,5 procent af stemmerne, imens de røde partier vil få 47,8 procent. Lilla blok, som består af Lars Løkkes parti, Moderaterne, står til 3,6 procent.

Det betyder, at Moderaterne for anden måling i træk får de afgørende mandater til at bestemme, hvem der skal være Danmarks statsminister.

Samlet meningsmåling

Tallet i parantes viser udviklingen i forhold til valget i 2019.

  • Socialdemokratiet: 21,7 % (-4,2 %)

  • Det Konservative Folkeparti: 13,4 % (+6,8 %)

  • Venstre: 13,1 % (-10,3 %)

  • Danmarksdemokraterne: 10,8 % (+10,8 %)

  • Socialistisk Folkeparti: 9,3 % (+1,6 %)

  • Enhedslisten: 8,3 % (+1,3 %)

  • Radikale Venstre: 6,9 % (-1,7 %)

  • Liberal Alliance: 5,3 % (+2,9 %)

  • Nye Borgerlige: 4,2 % (+1,8 %)

  • Moderaterne: 3,6 % (+3,6 %)

  • Dansk Folkeparti: 1,7 % (-7,0 %)

  • Alternativet: 0,7 % (-2,3 %)

  • Kristendemokraterne: 0,5 % (-1,2 %)

  • Veganerpartiet: 0,3 % (+0,3 %)

  • Andre/Uden for parti/Gamle partier: 0,2 % (-2,5 %)

  • Frie Grønne: 0,1 % (+0,1 %)

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.