Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nu er alt talt op - her er det endegyldige valgresultat

Politik

04/11/2022 13:21

J. Bøgen

Resultatet har været forsinket, fordi Danmarks Statistik ville kvalitetssikre optælling.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom den sidste stemme til folketingsvalget blev afgivet tirsdag, er det først nu, vi har det endelige resultat.

Og lad det være sagt med det samme: Rød blok beholder flertallet med 90 mandater.

De røde partier fik 87 mandater, og med tre nordatlantiske af slagsen, når blokken op på de famøse 90 mandater, der giver flertal i Folketinget.

Det skriver TV 2 på baggrund af en validerende opgørelse fra Danmarks Statistik.

Dermed er der ikke længere nogen tvivl om valgresultatet.

Men det betyder ikke, at dramaet er ovre.

Mette Frederiksen (S) er blevet udpeget som kongelig undersøger, og hun er i dag, fredag, gået i gang med at forhandle med de 12 partier, der bliver repræsenteret i det nye Folketing, for at få en regering på plads.

Samtidig er der stadig fem kandidater, der endnu ikke ved med sikkerhed, om de faktisk er blevet valgt.

Det drejer sig om fungerende minister for fødevarer, landbrug og fisker Rasmus Prehn (S), Alex Ahrendtsen (O), Brigitte Klintskov Jerkel (C), Kristian Bøgsted (Æ) og Mike Fonseca (M).

Danmarks Statistik forventer at kunne melde fordeling af kredsmandater, tillægsmandater, valgte kandidater og stedfortræderrækkefølge ud inden for den kommende uge.

Der blev i alt afgivet knap 3,6 millioner stemmer ved folketingsvalget tirsdag. 58.871 af dem var blanke eller ugyldige.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.