Det har været diskuteret vidt og bredt, siden forslaget blev fremsat.
Men nu er der ikke mere at rafle om: Store Bededag er blevet afskaffet med virkning fra 2024.
Det står klart efter, Folketinget havde forslaget igennem tredje behandling, hvor 95 endte med at stemme for at afskaffe helligdagen, og 68 stemte imod.
Det var de tre regeringspartier (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Radikale Venstre, der stemte for at skrotte helligdagen.
Dermed er det nu faktum, at helligdagen, der har eksisteret i 337 år, bliver markeret for sidste gang i år.
Læs også
Historisk upopulært
Forslaget om at afskaffe store bededag er en del af SVM-regeringens regeringsgrundlag, der blev præsenteret i december.
Der gik ikke mange minutter, fra forslaget fandt vej til offentligheden, før kritikken begyndte at vælte ind.
Oppositionspartier på begge sider af regeringen har harceleret mod forslaget, og flere partier har endda foreslået at sende spørgsmålet til folkeafstemning.
Men et af de mest fremtrædende kritikpunkter har været, at regeringen med forslaget vil blande sig i "den danske model" - altså den model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler overenskomster om løn og arbejdstid.
Med forslaget ville et element af overenskomsterne blive taget væk fra de forhandlinger og i stedet blive besluttet politisk.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) startede endda en underskriftindsamling, som mere end 470.000 danskere har skrevet under på, siden det blev muligt.
Alle underskrifterne er i dag blevet afleveret til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) af formanden for FH, Lizette Risgaard.
Ifølge TV 2 sagde formanden i forbindelse med overleveringen, at d. 28. februar, altså i dag, bliver historisk, men ikke på en god måde.
Det er nemlig en tredobbelt tragedie. Et historisk lavpunkt, der rammer lønmodtagerne hårdt. Men så sandelig også et lavpunkt for den demokratiske samtale og for en regering, der bryder ind i den danske aftalemodel," lød det.
