I september fik Danmark i en international OECD-rapport kritik for, at for mange undervisere i folkeskolen ikke er lærere.
Knap hver femte underviser har i dag ikke en læreruddannelse. Eleverne har haft vikar et helt år af deres skolegang, når de går ud af 9. klasse.
Og mens næsten 10.000 lærerstillinger er forsvundet siden 2009, er andelen af pædagoger på skolerne steget markant.
På trods af lovord fra politikerne, er lærerprofessionen under pres i den danske folkeskole. Det har været en del af bagtæppet for Danmarks Lærerforenings kongres, der over to dage har samlet 300 tillidsvalgte fra hele landet. Her har en samlet kongres enstemmigt besluttet en vedtagelse, der forpligter foreningen på at arbejde for at styrke lærerprofessionen og lærernes muligheder for at varetage undervisningen og bidrage til folkeskolens udvikling.
”Vi ved, at en uddannet lærer spiller en afgørende rolle i at sikre elevernes faglige og sociale udvikling. Alligevel er det blevet mere og mere normalt, at skoleledere ansætter vikarer eller andre uden læreruddannelse til at undervise i fagene,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
”Det kan skyldes, at skolerne har svært ved at tiltrække og fastholde de uddannede lærere, eller det kan være af økonomiske hensyn. Men det er en glidebane, hvor det at være uddannet lærer langsomt mister sin betydning.”
Folkeskolereformen spøger
Det har tidligere udelukkende været uddannede lærere, der har kunnet undervise i folkeskolen, men siden folkeskolereformen er lovgivningen gradvist blevet mere lempelig, så vi i dag ser flere uden læreruddannelse inde i undervisningen.
DLF-formanden er bekymret for, at udviklingen vil fortsætte, så flere undervisere i fremtiden ikke vil have en læreruddannelse, hvis ikke politikerne tager udviklingen alvorligt.
”Ligesom de færreste nok ville acceptere, at man satte sygeplejersken til at operere, bør vi insistere på, at det er uddannede lærere, der underviser vores børn. Det tror jeg egentlig, de fleste politikere er enige i. Men det er ikke nok at være enig, det skal også vise sig i de beslutninger, der træffes.”
Skal udviklingen vendes, understreger Gordon Ørskov Madsen, at det handler om at vise lærerne tillid, at investere i folkeskolen og prioritere uddannede lærere, når der skal ansættes, og at skabe arbejdsvilkår, der gør, at skolerne kan tiltrække og fastholde uddannede lærere.
”Hvis lærerne ikke har rammerne til at kunne løfte eleverne fagligt og socialt, risikerer de at miste gnisten. Og så er det, mange ser sig om efter et andet arbejde. Vi har mere end 28.000 uddannede lærere, der arbejder uden for folkeskolen – skal vi have dem tilbage, handler det om at skabe nogle arbejdsvilkår, der gør, at de kan lykkes som lærere” siger Gordon Ørskov Madsen.
”Kan vi det, tror jeg til gengæld ikke, vi kommer til at mangle lærere i fremtiden.”
