Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Dansk Folkeparti har fået nok: Nu skal det gøres ulovligt i Danmark

Politik

24/10/2024 07:27

J. Bøgen

Det vil imidlertid være i strid med Grundloven.

Dansk Folkeparti har endnu en gang kastet sig ind i debatten om islam i Danmark, og denne gang er det sharialoven, der står for skud.

Partiet ønsker et forbud mod sharia, så det bliver ulovligt at følge den islamiske lov frem for de danske retsprincipper. Det betyder blandt andet, at religiøse vielser og rådslagning hos imamer i juridiske sager skal forbydes, hvis de træder ind over politiets område.

Det skriver Berlingske.

Forbuddet skal ifølge DF sikre, at det kun er dansk lov, der har myndighed i Danmark, ikke religiøse normer.

"Vi foreslår som det eneste parti et generelt forbud mod sharia. Imamer skal ikke overtage myndighedernes rolle i for eksempel skilsmisse- og voldssager. Det er den verdslige lov, der skal gælde i Danmark, og det er dansk lov. Ikke sharia. Det er meget simpelt," forklarer partiets formand, Morten Messerschmidt.

I strid med Grundloven

Forslaget er dog ikke uden kritik.

Jesper Petersen, lektor ved Københavns Universitet, siger til Ritzau, at et forbud mod shariaægteskaber også vil ramme andre religioner, som har lignende ægteskabspraksisser, blandt andet jødedommen.

På grund af religionsfrihed som et væsentlig element i den danske Grundlov, kan man ikke lovgive specifikt mod islam, og det vil derfor brede sig til andre trossamfund.

Petersen forklarer, at et forbud mod islamiske ægteskaber helt lavpraktist også vil medføre et forbud mod for eksempel jødiske ægteskaber.

Diskussionen kommer i kølvandet på TV 2's afsløring om en imam, der spillede en tvivlsom rolle i en voldelig konflikt, hvilket har fået DF til at kræve en skarp opdeling mellem stat og religion.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.