Pressemeddelelsen indledes med følgende: "Alternativets folketingsgruppe byder Karin Liltorp velkommen til under de grønne faner." Foto: Alternativet
Pressemeddelelsen indledes med følgende: "Alternativets folketingsgruppe byder Karin Liltorp velkommen til under de grønne faner." Foto: Alternativet

Smuttede fra Moderaterne - nu har Karin Liltorp fundet sit nye parti

Politik

04/03/2025 08:07

J. Bøgen

Hun meldte sig officielt ud af Moderaterne for lidt over en uge siden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Karin Liltorp blev valgt ind i Folketinget for Moderaterne i valget ’22, men meldte sig ud i slutningen af februar.

Nu har hun så besluttet, at hun hører til i Alternativet, hvor hun i øvrigt tidligere har været medlem. Hun glæder sig til at blive del af holdet på den grønne gang på Christiansborg.

"Efter et par uger med mange refleksioner er jeg nu landet dér, hvor jeg måske altid har hørt hjemme: Hos Alternativet. Jeg er SÅ glad, og min kampgejst og optimisme er tilbage," udtaler hun i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter: 

"At skifte parti er en stor beslutning, og jeg har ikke truffet den let. Jeg har brugt tid på at reflektere over, hvor jeg bedst kan arbejde for de mærkesager, jeg brænder for. Mine værdier ligger tæt op ad Alternativets: En stærk insisteren på, at vi kan gøre tingene meget bedre. Det kræver mod at ændre samfundet, men det behøver ikke at være så svært, hvis vi bruger vores fornuft og samtidig sætter klima, mennesker, relationer og trivsel i centrum for beslutningerne. Vi er nemlig også meget enige om, at et samfund, der primært tænker i klassisk økonomi og vækst, glemmer det centrale: Et samfunds succes skal ikke måles på BNP, men på borgernes trivsel og naturens velbefindende."

"Mit partiskifte betyder ikke, at jeg har skiftet personlighed eller fået nye visioner. Jeg vil fortsætte kampen for præcis de samme dagsordener, som jeg gik til valg på: En grønnere verden og fokus på trivsel – ikke mindst gennem stærkere fællesskaber."

Politisk leder Franciska Rosenkilde er glad for at udvide folketingsgruppen:

"Jeg er meget glad for, at Karin Liltorp er blevet del af Alternativet. Vi har løbende haft et godt samarbejde med Karin, som har markeret sig som en progressiv, grøn stemme med et hjerte, der banker for socialpolitik, og det er som bekendt klassiske, alternative mærkesager."

Blå bog

  • Karin Liltorp er 52 år, ph.d. i kemi og tidligere konsulent i medicinalindustrien

  • Valgt til folketinget i 2022 for Moderaterne, hvor hun bl.a. var ordfører for beskæftigelse, civilsamfund, EU-, forskning samt global klima- og miljø

  • Initiativtager til Civilsamfundsnetværket på Christiansborg

  • Næstformand i det politiske netværk mod ensomhed og i 2030 netværket

  • I sin fritid er Karin bl.a. frivillig begravelsesleder i Humanistisk Samfund og frivillig i Depressionsforeningen

  • Bosat på Frederiksberg med sin mand og datter. Har desuden en søn og to bonussønner, der alle er flyttet hjemmefra

Mest Læste

Annonce

28/02/2025

Slip af med dine rygproblemer