Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Statsministeren advarer: Det er nu eller aldrig

Politik

06/11/2024 09:49

J. Bøgen

Den kontante melding faldt under en spørgetime tirsdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der kommer ikke en ny trepart, så hvis der ikke landes en poltisk aftale nu, så sker det aldrig.

Så kontant var meldingen fra Statsminister Mette Frederiksen (S), da hun tirsdag svarede på spørgsmål i Folketinget.

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, spurgte nemlig ind til aftalens ambitionsniveau, og det var her, statsministeren gav udtryk for, at hun er nervøs for, om forhandlingerne om den grønne trepart overhovedet ender med en endelig aftale.

"Hvis Folketinget ender med ikke at ville lave en aftale om den grønne trepart efter det historiske resultat inden sommer, så er der én stor taber, og det bliver ikke regeringen," lød det fra Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

Kan ikke ændre noget afgørende

Selvom den grønne trepart blev indgået i juni er den ikke blevet vedtaget i Folketinget.

Aftalen er nemlig indgået mellem regeringen og interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforning og Landbrug & Fødevarer.

Initiativerne i aftalen skal til gengæld vedtages i Folketinget for at blive til mere end løfter og drømme, men det betyder ikke, at Folketinget får noget at skulle have sagt i selve aftalen.

Parterne i den grønne trepart har nemlig tydeligt meldt ud, at partierne ikke kan rykke på noget afgørende i aftalen, fordi den er balanceret ned til mindste detalje.

I skrivende stund er det særligt uenigheder om udledningen af kvælstof, der giver udfordringer i forhandlingerne.

Oppositionspartierne beskylder i den sammenhæng blandt andet regeringen for at lade landbruget slippe med en for lille nedsættelse af udledningen af kvælstoffer - et punkt, der menes at være afgørende for at sikre et godt vandmiljø i Danmark.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.