Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Topjurist i Statsministeriet afsløret: Slettede sine beskeder uden at have påstået tilladelse

Politik

10/05/2022 08:40

Redaktionen

Det er langt fra kun statsminister Mette Frederiksen og departementschef Barbara Bertelsen, der har udfordringer i forhold til slettede tekstbeskeder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et af de helt store samtaleemner i forbindelse med minkskandalen har været, at statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef, juristen Barbara Bertelsen, konsekvent har slettet deres tekstbeskeder.

Derfor har det været umuligt for Minkkommissionen, præcist at kunne danne sig et overblik over, hvad socialdemokraten og hendes øverst placerede embedsmand, skrev med hinanden og andre om, da beslutningen om at slå den danske minkbestand ned blev truffet.

Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen er dog ikke de eneste i toppen af Statsministeriet, der på iøjnefaldende måde har valgt at slette sms'er. Det samme gør sig også gældende for Pelle Pape, der har en fortid i Justitsministeriet, mens Barbara Bertelsen var departementschef dér.

Under sin afhøring i Minkkommissionen oplyste Pelle Pape, der via sin stilling som departementsråd tilhører Statsministeriets absolutte top, at sletningen begyndte under hans tid i Justitsministeriet. Hvilket var en praksis, han skulle have fået tilladelse til fra sin nu tidligere arbejdsgiver.

Men ifølge Bjørknæs.dk, er der alvorlige sprækker i dén forklaring. Gravermediet har nemlig været i kontakt med Justitsministeriet som oplyser, at det ikke ligger inde med nogen tilladelse til Pelle Pape om at kunne slette tekstbeskeder.

Bjørknæs.dk har forsøgt at indhente en udtalelse fra Pelle Pape via Statsministeriets presseafdeling, som dog ikke har besvaret henvendelsen. Derfor har det heller ikke kunne få oplyst fra Pelle Pape, hvorfor han i Minkkommissionen fortalte om den påståede tilladelse.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.