28 mennesker.
Så mange danskere mistede sidste år livet, mens de stod på venteliste til et organ, der kunne have reddet deres liv.
Og mere end 450 mennesker står i dag på venteliste til at modtage et nyt organ.
Selvom et stort flertal i befolkningen bakker op om organdonation, er der altså en udbredt mangel på livreddende organer, og der er fortsat for få, der har registreret deres stillingtagen i Organdonorregisteret.
Derfor er regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet blevet enige om en ny, national handleplan, som skal give livet tilbage til flere alvorligt syge, der venter på et nyt organ.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger:
"Jeg har i mange år arbejdet for at styrke organdonationsområdet, og jeg er rigtig glad for, at det nu for første gang i 10 år er lykkedes at indgå en bred aftale om ny, national handleplan, der skal være med til at redde menneskeliv. Med handleplanen kan vi forhåbentlig få flere til at tage stilling til organdonation og løfte antallet af donorer og dermed give håbet og livet tilbage til mange af de mennesker, der venter på at få et nyt livreddende organ."
Obligatoriske påmindelser
Som led i handleplanen vil borgerne fremover møde flere obligatoriske påmindelser om at tage stilling til organdonation, når de er i kontakt med det offentlige.
Det kan f.eks. være pop-up-beskeder på borger.dk, i apps som sundhedskortet og kørekort-appen og i breve, som sendes til alle danskere, når de fylder 18 år.
Handleplanen skal bl.a. også styrke indsatsen på sygehusene, så vi sikrer, at der er den rette organisering og kapacitet og rum til samtale, så organdonation bliver overvejet i alle relevante tilfælde.
I dag findes de fleste potentielle donorer på intensivafdelinger, men fagfolk vurderer, at man også bør have blik for andre afdelinger.
Og der er også initiativer i handleplanen, som skal give nyresyge, der venter på en ny nyre, bedre muligheder for at få støtte og hjælp til at finde en person, som ønsker at donere en af sine nyre.
Hele aftalen kan læses her: Fælles om at give livet tilbage.
Nye initiativer skal sikre flere organer
Den nye, nationale handleplan for organdonation omfatter bl.a. følgende initiativer:
Borgerne får obligatoriske påmindelser om at tage stilling til organdonation
Borgerne vil fremover møde flere påmindelser om at tage stilling til organdonation, når de er i kontakt med det offentlige, herunder digitale tiltag.
Det kan fx være pop-up beskeder på borger.dk, i apps som sundhedskortet og kørekort-appen og breve til alle danskere fra deres fyldte 18. år med information om organdonation.
Desuden sættes ind med oplysningskampagner.
Bedre anvendelse af donorpotentialet på sygehusene
I dag findes organdonorer hovedsageligt på landets intensivafdelinger. Men ved at øge fokus på organdonation på medicinske afdelinger og på akutafdelingerne, kan antallet af organdonor potentielt øges.
Det kræver, at der igangsættes flere tiltag, som bl.a. skal sikre, at sygehusene har den rette kapacitet, og at sygehuspersonalet har de nødvendige kompetencer til opgaven.
Styrkelse af donorpotentialet for levende donorer
Størstedelen af danskerne på venteliste til et nyt organ venter på en ny nyre. Nyren er et organ, der er muligt at donere, mens man er i live.
Men det kan være en stor barriere for personer, der venter på en ny nyre at række ud til sit netværk for at spørge, om de vil donere en nyre.
Derfor skal nyresyge bl.a. have den rette støtte og hjælp til at efterspørge levende donorer i deres netværk. Og potentielle levende donorer skal informeres om muligheden for at donere en nyre.
Implementering af donation efter cirkulatorisk død (DCD) – hjertedødskriteriet
Donation efter cirkulatorisk død (DCD) giver mulighed for at anvende organer fra donorer, hvor døden konstateres efter hjertedød.
Når DCD er fuldt implementeret, forventes det at betyde op mod 35 ekstra afdøde donorer hvert år.
Tre hospitaler har implementeret organdonation efter hjertedødskriteriet, og som led i handleplanen skal det vurderes, om flere sygehuse skal udtage organer efter hjertedødskriteriet.
Ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg
Regeringen fremsatte tidligere i år et beslutningsforslag om en blød model af aktivt fravalg til organdonation i Folketinget, der i sidste måned blev stemt igennem af et bredt flertal.
Ved at indføre en såkaldt blød model af aktivt fravalg til organdonation vil alle danskere fra det 18. fyldte år automatisk blive tilmeldt Organdonorregisteret.
Alle skal efterfølgende aktivt bekræfte registreringen for at blive organdonor. Senere på året vil regeringen fremsætte et lovforslag, som ændrer samtykkemodellen for organdonation.
Ændringen vil træde i kraft seks måneder efter, at lovforslaget er vedtaget, og forventes at gælde fra medio 2025.
Løbende status og opfølgning
Organdonationsområdet skal følges løbende for at vurdere, om de igangsatte initiativer giver den forventede udvikling. I 2029 gøres der status på de forskellige initiativer i handleplanen.
Aftalepartierne er enige om at igangsætte nye initiativer, hvis der ikke ses en positiv udvikling i antallet af donorer og antallet af danskere, der har taget stilling til organdonation.
Der afsættes 33 mio. kr. i perioden 2024-2029 og 3 mio. kr. varigt fra 2030 til implementering af aktivt fravalg som samtykkemodel for organdonation og til initiativerne.
Derudover afsættes 25 mio. kr. i 2024, så området allerede styrkes markant i år.
