Digitale medier er en stor del af mange danske unges hverdagsliv, og mange støder til tider ind i indhold, som de synes er ubehageligt.
Dog ønsker næsten hver femte unge ikke nogen form for hjælp, efter at være stødt ind i ubehagelige billeder eller videoer.
Dette vises i en ny undersøgelse af unges brug af digitale medier. 1.000 unge, i alderen 13-17 år, har via et spørgeskema fortalt om deres egne oplevelser, når de bruger digitale medier.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre temaer: Digitale medier i unges hverdag, Ubehageligt indhold, rapportering og hjælp og Aldersverifikation og forældreindstillinger.
Resultaterne skal bidrage med viden om områder, som er relateret til EU-forordning om digitale tjenester (Digital Services Act) i en dansk kontekst, herunder hvordan man sikrer en bedre beskyttelse af børn og unge når de færdes digitalt.
Digitale medier i unges hverdag
64% af unge synes, at de ofte eller indimellem bruger for meget tid på digitale medier. Syv ud af ti mener dog også, at et lavere forbrug af deres telefoner ville få dem til at frygte sociale konsekvenser ved ikke at være i kontakt med deres venner om aftenen. Cirka en femtedel af de unge har indstillet tidsbegrænsninger på deres digitale tidsforbrug, hvoraf knapt halvdelen retter sig efter begrænsningerne.
De tre platforme, de unge bruger mest tid på, er Snapchat, TikTok og YouTube.
69% af de unge mener, at de ville bruge mere tid med deres familie, og 59% ville bruge mere tid på en hobby eller fritidsaktivitet, hvis de ikke måtte bruge skærme efter klokken 18.
Ubehageligt indhold, rapportering og hjælp
To ud af fem unge har, inden for det seneste år, set eller oplevet billeder eller videoer online, som de synes var ubehagelige. Herunder mente over to tredjedele, at de stødte på det ubehagelige indhold, fordi det tilfældigt dukkede op i deres feed. En stor del af de unge ville søge hjælp hos forældre eller venner, efter at have stødt på ubehageligt indhold, mens hver femte slet ikke ønsker hjælp.
31% ser ubehagelige billeder eller video online cirka en gang om måneden. For 5% er det hver dag.
17% af dem, der har oplevet ubehageligt indhold online, har rapporteret det på den platform, hvor de så det.
31% af de unge, der ikke rapporterede ubehageligt indhold, tror at en rapportering ikke ville have nogen effekt.
Aldersverifikation og forældreindstillinger
Syv ud af ti unge har på et tidspunkt angivet en ældre alder, end de er, for at få adgang til en hjemmeside, oprette en profil eller downloade en app.
39% af de unge mener, at deres forældre ved lidt eller slet ingenting om, hvad de laver og ser online.
18% af de adspurgte angiver, at deres forældre benytter forældreindstillinger på deres devices.
”De digitale tjenester er en integreret og stor del af unges liv ”, udtaler Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge, og fortsætter:
”Derfor er det opsigtsvækkende, at så mange unge føler, at de bruger for meget tid på digitale tjenester samt at mange har haft ubehagelige oplevelser online. Med denne nye viden skal vi, med hjælp fra forordningen om digitale tjenester, holde både politikere og platforme til ilden for at implementere ændringer, der øger trygheden og sikkerheden på platformene.”
Undersøgelsen er medfinansieret af EU og udgives af Medierådet for Børn og Unge i rollen som videnscenter i Sikker Internet Center Danmark. Sikker Internet Center Danmark er et konsortium bestående af Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik.
Dataindsamling er foretaget af Voxmeter. Spørgerammen og analyserapporten er udviklet i samarbejde mellem Voxmeter, Medierådet for Børn og Unge og Center for sociale medier, tech og demokrati (Digitaliseringsministeriet).