Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Foreslår 69 timers arbejdsuge

Udland

12/03/2023 19:52

J. Bøgen

Det svarer til knap 14 timers arbejde hver dag, fem dage om ugen ...

Hvad vil du sige til at arbejde lige knap ti timer om dagen, syv dage om ugen?

Eller hvis du trods alt gerne vil have en enkelt fridag: 11½ timer de seks andre dage?

Work-life-balance er i den grad et buzzword i vor tid, og mange steder i Vesten flirter man med tanken om at indføre fire-dages-arbejdsuger.

Men kigger man mod øst, er der et land, hvor den snak tydeligvis ikke har gjort noget indtryk.

Sydkoreanere er kendt for imponerende høj arbejdsmoral, og det asiatiske land har i skrivende stund et loft på 52 timers arbejde om ugen, så det med at arbejde meget er ikke ligefrem fremmed for befolkningen.

Men ikke overraskende har forslaget fra den konservative regering om at hæve grænsen med yderligere 17 timer mildest talt fået hårde ord med på vejen.

Det skriver Washington Post.

Fri, når du har fri

Argumentet for det kontroversielle forslag er, at en højere, lovlig arbejdstid per uge vil øge fleksibiliteten og friheden for både arbejdsgivere og -tagere.

Ifølge Washington Post siger den sydkoreanske minister for arbejde, Lee Jung-sik, nemlig, at de nuværende grænse begrænser både arbejdere og virksomheders valg.

Besynderligt nok er ideen bag forslaget faktisk, at der skal komme en klarere linje imellem, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri forstået på den måde, at man får mulighed for at arbejde ekstrameget, når der er brug for ens indsats, og holde fri, når der ikke er.

Regeringen i Sydkorea vil dog samtidig sætte et loft for antallet af arbejdstimer per måned, per kvartal og per år - blandt andet vil man maksimalt kunne have tre arbejdsuger i træk med mere end 60 timer.

Arbejder bogstaveligt talt sig selv ihjel

Når der, trods den høje arbejdsmoral i landet, er så stor modstand mod forslaget skyldes det, at ting som god arbejdskultur og medarbejdertrivsel ikke ligefrem er noget, sydkoreanske virksomheder har som topprioriteter.

Derfor frygter man, at virksomhederne vil misbruge det nye loft til at kræve endnu mere arbejde af deres ansatte uden at få overbetaling - og samtidig tvinge dem til at holde fri på andre tidspunkter uden nogen indkomst overhovedet.

Problemet med overarbejde er faktisk så velkendt i Sydkorea, at man arbejder med begrebet "gwarosa”, der decideret betyder at "at dø af overarbejde".

For at sætte tingene i perspektiv, har den mellemstatslige økonomiske organisation OECD regnet sig frem til, at sydkoreanere i gennemsnit arbejder 1915 timer om året. I Danmark arbejder vi i gennemsnit 1363 timer i samme periode.

En anden kritik af forslaget går på, at det vil øge arbejdsløsheden i landet, fordi virksomhederne kan skille sig af med arbejdere og helt lovligt tvinge de resterende til at arbejde endnu hårdere og længere tid.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.