En amerikansk jury bestående af ni personer afsagde i aftes dansk tid dom i olierørselskabet Energy Transfers grundløse retssag mod Greenpeace USA og Greenpeace International.
Greenpeace blev idømt en bøde på godt 660 millioner dollars, hvilket svarer til mere end 4,5 milliarder kroner.
Men Greenpeace har ikke tænkt sig at strække våben i sagen:
"Vi er vidne til en katastrofal tilbagevenden til den hensynsløse adfærd, der igangsatte klimakrisen og som vægter profit for fossilindustrien over folkesundheden og en beboelig planet. Den tidligere Trump-administration brugte fire år på at afmontere beskyttelsen af ren luft og vand og af den oprindelige befolknings rettigheder, og nu ønsker den sammen med sine allierede at færdiggøre arbejdet ved at stoppe mulighederne for at protestere. Men vi stopper ikke. Vi kan ikke bringes til tavshed," siger generalsekretær for Greenpeace International, Mads Christensen.
"Denne sag bør få alarmklokkerne til at ringe hos alle, uanset deres politiske overbevisning," siger Sushma Raman, konstitueret generalsekretær for Greenpeace USA.
De kontroversielle SLAPP-sager
Retssagen mellem Energy Transfers og Greenpeace er en såkaldt SLAPP-sag.
SLAPP-sager er såkaldte strategiske retssager mod offentligt engagement, og sagstypen er gennem tiden blevet beskyldt for at have til formål at lukke munden på NGO'er og aktivister ved ganske enkelt at drive dem konkur som følge af sagsomkostningerne.
I de seneste år har store olieselskaber som Shell, Total og ENI ligeledes anlagt SLAPP-sager mod forskellige Greenpeace-afdelinger.[1]. Den 28. marts 2024 besejrede Greenpeace Frankrig TotalEnergies' SLAPP-sag, og den 10. december 2024 tvang Greenpeace UK og Greenpeace International Shell til at trække sin SLAPP-sag.
"Energy Transfer har ikke hørt det sidste fra os. Vi er kun lige begyndt med vores anti-SLAPP-sag imod Energy Transfers angreb på ytringsfrihed og fredelig protest. I juli vil vi møde Energy Transfer i retten i Holland. Vi stopper ikke. Vi kan ikke bringes til tavshed," siger Greenpeace Internationals juridiske chef, Kristin Casper.
EU til kamp mod SLAPP
I 2024 blev der givet grønt EU-lys til et direktiv, der skal bekæmpe SLAPP-sager.
Personer, som SLAPP-sager er rettet mod, kan, som vha. direktivet anmode retten om at afvise et åbenbart grundløst krav på det tidligst mulige tidspunkt. Hvis det fastslås, at retssagen er urimelig, kan retten beslutte, at sagsøger skal betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne ved SLAPP-offerets advokatbistand.
For at sikre, at sagsøgte får erstatning, kan retten også pålægge sagsøgeren at stille finansiel sikkerhed for sagsomkostningerne og, hvis det er fastsat i national ret, den skade, som sagsøgte har lidt.
Retten skal ved en fremskyndet behandling træffe afgørelse om tidlig afvisning af en sag og om finansiel sikkerhedsstillelse.
I februar 2024 indledte GPI den første test af EU's anti-SLAPP-direktiv ved at anlægge en retssag ved en hollandsk domstol mod Energy Transfer.[3] GPI søger her at få dækket alle skader og omkostninger, de har lidt, som følge af Energy Transfers gentagne retssager, hvor de kræver hundredvis af millioner af dollars fra Greenpeace International og Greenpeace USA.
Noter
En rapport fra Coalition Against SLAPPs in Europe (CASE) dokumenterede 1049 SLAPP-sager i Europa i perioden 2010-2023, med 166 anlagte sager i 2023.
