Foto: Tiktok / @iamsyedzafar
Foto: Tiktok / @iamsyedzafar

Lejer flytter ud efter 32 år: Udlejeren taber kæben, da han ser lejlighedens tilstand

Udland

23/04/2025 21:24

Lukas Andreas

Udlejeren fik sig noget af en overraskelse, da han trådte ind i lejligheden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det giver sig selv, at tiden tager sin told på en lejlighed, hvor der bor og lever mennesker.

Derfor er det meget normalt, at vægge skal males, gulve slibes og frysere afrimmes, inden en ny lejer kan flytte ind efter en fraflytning.

Typisk bor en lejer i boligen i alt mellem få år og et årti, men det hører alligevel til sjældenhederne, at samme lejer bor i en bolig i over tre årtier.

Men det var ikke mindre sagen, da den 32-årige Zafar i maj 2024 overtog en ældre bygning i den amerikanske stat Maine.

Lejligheden havde været beboet af den samme kvinde siden 1992, året før Zafar selv blev født, så derfor havde han regnet med det sædvanlige: slidte gulve, ridsede vægge og en duft af fortidens røg og rod.

Virkeligheden skulle dog vise sig at være noget ud over det sædvanelige.

Det fortæller han i en video på Tiktok og til Newsweek.

For kvinden havde ikke efterladt en plet på gulvtæppet, ikke en ridse i parketgulvet, og ikke det mindste tegn på forsømmelse. Apparaterne var ganske vist lidt trætte at se på, men alt fungerede. Hjemmet bar præg af kærlighed, respekt og en imponerende sans for orden.

"Det er sjældent at finde et sted, hvor nogen har boet i 32 år og holdt det i så god stand. Det vil jeg sandsynligvis aldrig opleve igen," siger han.

Zafar, der nu planlægger at renovere lejligheden, udtrykte stor respekt for den tidligere beboer og håber, at den næste lejer vil blive hængende lige så længe – og måske tage lige så godt vare på stedet. Men inden han griber værktøjskassen, delte han sin overraskelse på TikTok.

Videoen, der giver et kig ind i den utroligt velholdte lejlighed, gik hurtigt viralt og har rundet over en million visninger.

Kommentarerne væltede ind. Mange var imponerede over, hvor flot hjemmet stod, mens andre mente, at Zafar burde overveje at bevare den retro charme – måske bare give det hele et kærligt pift i stedet for en total renovering.

Mest Læste

Annonce