Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Britiske efterretninger: Så mange soldater mister Putin hver dag

Ukraine

16/07/2024 11:43

J. Bøgen

De seneste to måneder har været de dyreste for Rusland siden krigens begyndelse, hvis man kigger på tabet af soldater.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Krigen i Ukraine er blevet til en fastlåst stillingskrig, hvor ingen af parterne for alvor gør nogen mærkbare fremskridt.

Sådan har det været i et stykke tid, men det betyder ikke, at russerne ikke forsøger at ændre på tingenes tilstand.

Det er imidlertid dyrekøbte forsøg - og prisen bliver betalt i blod og liv.

Det britiske forsvarsministarium estimerer nemlig på baggrund af efterretningsoplysninger, at Rusland i løbet af de seneste to måneder har mistet svimlende 70.000 soldater, der enten er blevet dræbt eller såret.

Det svarer til 1000 soldater om dagen, og det er det højeste antal i løbet af krigen.

Tabsraterne forventes at være lige så høje i den kommende tid, men hvorfor er det sådan?

Hælder soldater i

Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, vurderer overfor DR, at tabstallene i sig selv ikke udgør et problem for den russiske krigsførelse.

Han fortæller, at russerne vurderes at være i stand til sende omkring 30.000 mand til fronten hver måned, men hvis russerne samtidig mister 1000 soldater om dagen, går det tal ganske enkelt i nul.

Mathieser fortæller videre, at russerne ikke får noget nævneværdigt udbytte i form af vundet terræn ud af den høje pris i soldater, men russerne forsøger sig med at sende mindre enheder frem i Donetsk-regionen, hvor de forsøger at kæmpe for hver eneste kvadratkilometer.

Det betyder, ifølge Mathiesen, at russerne langsom, men sikkert, skubber det ukrainske forsvar tilbage. De russiske styrker er dog stadig langt fra at have erobret hele området i de fire ukrainske regioner, russerne har annekteret.

Krigen vil fortsætte

Siden Ukraines fejlslagne forårsoffensiv i 2023 og russernes noget begrænsede succes med et gennembrud nord for Kharkiv, er der ikke noget, der umiddelbart tyder på, at nogen af parterne vil være i stand til at mobilisere en tilstrækkeligt stor styrke til, at der vil kunne komme et afgørende gennembrud ved fronten.

Faktisk virker det til, at krigens parter indtil videre simpelthen har opgivet tanken om større angreb, vurderer Mathiesen.

Han er ikke i tvivl om, at krigen kommer til at nå langt ind i 2025.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.