De fleste af os kan nok nikke genkendende til følelsen af at være utilfredse med, hvad politikerne har gang i af og til.
Men det er (forhåbentlig) de færreste af os, der ligefrem kan finde på at ty til vold med brug af molotov cocktails.
Ikke desto mindre er det præcist, hvad der lige nu sker inden for Ruslands grænser. Faktisk bliver det kaldt en reel "brandstiftelseskrig".
Siden krigens start 24. februar 2022 har russiske myndigheder registreret 220 angreb på militære hvervningskontorer og andre regeringsfaciliter, og ifølge Det Britiske Forsvarsministeriums daglige opdateringer omkring krigen i Ukraine, er det et billede på en generel tendens i det russiske samfund - og årsagen skal findes i utilfredshed og desperation.
Det skriver TV 2. Artiklen fortsætter under opslaget.
Både unge og gamle
Mediet Mediazona holder nøje øje med brandattentaterne rundt om i Rusland, og blandt de eksempler, mediet har fundet frem til, kan nævnes:
En gymnasieelev, der var under 18 år på gerningstidspunktet, planlagde at sætte ild til et hvervningskontor. Han blev i sidste uge idømt fem års fængsel for planerne.
Forrige uge blev en 25-årig mand idømt 19 års fængsel for at have startet en brand på et hvervningskontor. I forbindelse med, at han trængte ind på kontoret, skød han også en befalingsmand. Efter mandens eget udsagn gjorde han det for at forhindre, at hans fætter blev mobiliseret til den russiske hær.
Det seneste eksempel er en 73-årig kvindelig pensionist, der blev dømt for forsøg på brandstiftelse. Ifølge mediet It’s My City var kvinden først blevet franarret en mindre formue af svindlere, og efterfølgende overtalte gerningsmændene til at begå brandattentat med forklaringen om, at det var en hemmelig efterretningsmission- Kvinden blev idømt halvandet års betinget fængsel.
Tror ikke på Putin
Under sit årlige pressemøde d. 14. december sidste år lovede den russiske præsident, Vladimir Putin, at der ikke ville komme en ny mobilisering i det russiske samfund.
Ifølge Det Britiske Forsvarsministerium er det stigende antal brandstiftelserne imidlertid udtryk for, at dele af den russiske befolkning ikke stoler på præsidentens udmelding.
"Stigningen i antallet af angreb skyldes højst sandsynligt en højere grad af utilfredshed med krigen i den russiske befolkning og især blandt dem, som vil blive mobiliseret i en eventuel anden mobiliseringsbølge," lyder vurderingen.
Udtrykket "højst sandsynligt" er det næsthøjeste niveau på skalaen over, hvor sikker analysen fra forsvarsministeriet er. "Højst sandsynligt" betyder således, at det er 80-90 procent sikkert.
