Natten til tirsdag har Ukraine sendt et droneangreb ind over Rusland.
Ifølge de russiske myndigheder blev der opsnappet droner i ni forskellige regioner, og 144 droner blev eftersigende skudt ned, men nogle af dronerne nåede altså igennem forsvaret.
Blandt andet i Moskva, hvor der lige nu florerer videoer af, at en drone rammer en lejlighedsbygning og eksploderer.
Under angrebet på Moskva blev en kvinde dræbt og en anden person såret. Det er ikke umiddelbart klart, og det var eksplosionen i videoen, der kostede kvinden livet.
Artiklen fortsætter under opslaget.
Også droner over Ukraine
Der kommer hele tiden nye oplysninger om det ukrainske droneangreb mod Rusland, og det samme gælder et lignende droneangreb fra Rusland mod Ukraine.
Ifølge Reuters har det ukrainske luftvåben skudt 38 af 46 droner ned i løbet af natten.
Luftvåbnet oplyser desuden, at dronerne blev sendt fra Rusland. Derudover blev der også affyret to missiler, der ligeledes blev brugt i angrebet.