Jette Zimmerman var i innovationspraktik i 2016 – i år vil hun være vært

Velfærd

25/05/2017 13:38

Paul Sauer

Sidste års innovationspraktik var en stor oplevelse for Jette Zimmerman. Hun har allerede tilmeldt sig som vært til Innovationspraktik i uge 37.
- Ofte tager man på kursus og kommer hjem igen og tænker på, hvad man egentlig fik ud af det. Mit håb med innovationspraktikken var at få lov at se, hvordan en arbejdsplads fungerer og få ideer med hjem og inspiration til, hvordan vi kunne gøre ting bedre og smartere. Og jeg kan huske det hele, for jeg har fået det helt ind under huden.   Sådan siger Jette Zimmerman, teamleder i teknisk sekretariat i Solrød Kommune om forventningerne til sidste års innovationspraktik, hvor hun var på besøg i Randers Kommune. 

Læs mere fra COI

Center for Offentlig Innovation deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs mere fra COI lige her.

Vil du også præge den offentlige debat, så bliv redaktør for eget indhold så kontakt os.

Innovationspraktik er et tilbud udbudt af Center for Offentlig Innovation, hvor kommunalt og statslige medarbejdere og ledere gratis kan deltage i Innovationspraktik i uge 37 - man kan enten deltage som praktikant eller værk. 

Læs: Tilmeld dig Innovationspraktik   Her fik hun et indblik i en anden teknik- og miljøafdeling hos sin vært sekretariatschef Sidsel Homann:   - Jeg kunne ikke have ønsket mig et bedre match, fordi vores arbejdsopgaver var meget ens. Vi havde meget til fælles. Og udover meget lignende arbejdsopgaver, så beskæftiger vi os begge to med ledelse. Vi fik også talt om at være en del af en politisk organisation og hvilke tendenser, der er inden for vores område, fortæller Jette Zimmerman.   Brugbar viden at tage med hjem   Hun var på besøg i Randers i tre dage, hvor hun var del af Sidsel Homanns hverdag i afdelingen og var blandt andet med til ledermøder, men blev også sluppet løs blandt medarbejdere, hvor hun fik mulighed for at spørge ind til deres opgaver.

Hun kunne tage mange ting med sig hjem fra praktikopholdet i Randers.

- Der var flere af de måder, som de arbejder på i Randers, som jeg tænkte over, hvorfor vi ikke også bare kunne gøre noget lignende derhjemme. For eksempel blev jeg inspireret af deres måde at arbejde i vores journaliseringssystem på og måden, som de lavede tilmeldinger til borgermøder inspirerede mig også, siger Jette Zimmerman.   Læs: Dansk Magisterforening: En unik mulighed for vores medlemmer   Der blev også plads til at tale om, hvordan man kunne løse udfordringer, som begge kommuner kæmpede med:   - Vi havde nogle virkelig spændende diskussioner af, hvordan vi løser hverdagen og koordineringen af opgaver i en teknisk afdeling for eksempel udfordringer med almene boliger, og hvordan kommunen huser flygtninge. Det gav utrolig meget at høre, hvordan de greb det an og løste større samfundsudfordringer.   Innovationspraktik giver nyt udsyn   Men én ting var at komme ud og lære om en anden arbejdsplads. Det overraskende Jette Zimmerman, at hun også lærte meget om sin arbejdsplads ved at se, hvordan andre arbejder:   Læs: Praktikvært: Innovationspraktik gjorde mig klogere på mit eget arbejde   - Det er jo ligesom, når man tager på ferie. Man ser et nyt sted, og det sætter jo ens egen situation i et helt nyt perspektiv. Jeg har lært, at arbejdet i kommunen virkelig motiverer mig, selv om jeg har været på den samme arbejdsplads i tyve år. Og så er jeg blevet bekræftet i, at vi som offentlig ansatte gør en forskel. Uanset om vi sidder i Randers eller Solrød, siger Jette Zimmerman, der klar til at deltage i Innovationspraktikken igen i år og også vil opfordre medarbejdere til at tage af sted:   - Det er  gratis udvikling. Så innovationspraktikken vil være i høj kurs, når det planlægges hvilke tiltag medarbejdere skal deltage i. Og i år vil jeg også selv være vært.     Læs meget mere om Innovationspraktik her: coi.dk/ipraktik

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.