En krone sparet er en krone tjent, siger man.
Om det passer, må være op til den enkelte at vurdere, men hvis man går ind for ovenstående mantra, er der gode muligheder for at tjene penge lørdag.
Det bliver nemlig en dejlig billig dag rent strømmæssigt.
Kun to timer over 2 kroner
Natten bliver jævn billig med priser fra 1,58 kroner til 1,71 kroner per kW-time, og de gode takter fortsætter i løbet af de lyse timer.
Vi skal faktisk helt hen til mellem kl. 15 og 17, før prisen ryger op over 2 kroner per kW-time (2,07 kroner), og efter et kort dyk ned under 2 kroner, ryger vi op på 2,02 kroner mellem kl. 17 og 18.
Derfra falder prisen, og mellem kl. 23 og midnat når prisen helt ned på 1,31 kroner, som er døgnets laveste pris.
Se prisen på din adresse
Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.
Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.
Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.
Graf: Elberegner.dk