Problemer i det store, mørke rum kan være svære at løse.
Ikke kun det, så koster det knaster. Rigtig mange knaster.
Rumorganisationen NASA hører til dem, der har nok af dem, hvorfor de nu udlover en astronomisk dusør til den, der kan hjælpe dem af med i hvert fald ét af problemerne.
NASA presser nemlig på med et projekt, der vil få mennesker på månen igen, og det er håbet, at den første besætning i over 50 år skal lande på månens overflade i september 2026.
Den meget ventede mission vil se den første kvinde og den første farvede person på månen.
Bæredygtighed ved rumrejser
Mens NASA efterhånden har fundet ud af, hvordan man får mennesker til månen, søger rumfartsorganisationen hjælp til at forbedre bæredygtigheden af langsigtede månemissioner.
De har i den forbindelse brug for hjælp til at finde ud af, hvordan man bedst behandler forskellige typer affald, herunder gammelt tøj og fødevareemballage.
"Bæredygtig drift er en vigtig overvejelse for NASA, når vi gør opdagelser og udfører forskning både væk hjemmefra og på jorden," udtaler Amy Kaminski, programleder for NASA's Prizes, Challenges and Crowdsourcing-program.
"Med denne udfordring søger vi offentlighedens innovative tilgange til affaldshåndtering på Månen og sigter mod at tage erfaringerne med tilbage til Jorden til gavn for alle."
Konkurrence i to faser
NASA håber at kunne bekæmpe problemet med den nyligt annoncerede LunaRecycle Challenge, en konkurrence i to faser, som folk kan deltage i for at hjælpe NASA med at blive mere bæredygtig, når det gælder rummissioner.
"Vi er meget spændte på at se, hvilke løsninger vores globale konkurrenter kommer med, og vi er ivrige efter, at denne udfordring skal fungere som en positiv katalysator for at bringe agenturet og menneskeheden tættere på at udforske verdener uden for vores egen."
Derudover har NASA selv udesendt en pressemeddeles om sagen.
"NASA er engageret i bæredygtig udforskning af rummet. Når vi forbereder os på fremtidige bemandede rummissioner, vil der være behov for at overveje, hvordan forskellige affaldsstrømme, herunder fast affald, kan minimeres - samt hvordan affald kan opbevares, behandles og genbruges i et rummiljø, så kun lidt eller intet affald skal sendes tilbage til jorden."