Forordningen om genopretning af naturen EU-mål indeholder bindende mål om at genoprette mindst 20 procent af landjorden og 20 procent af havområderne inden 2030 og alle økosystemer, som har behov for genopretning inden 2050.
"Det er en historisk dag og den nye naturlov vil komme alle borgere til gode. Vi har drevet så meget rovdrift på naturen og behovet for genopretning er ekstremt," siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Danmark stemte for loven i EU's ministerråd og den nye lov vil da også få særlig stor betydning i Danmark. Her findes mindst natur i Europa og den danske natur er i særlig dårlig tilstand på havet, i fjordene og på land.
Således viser en helt ny rapport fra Aarhus Universitet,at det trods årtiers indsatser ikke er lykkedes at vende tilbagegangene i de danske naturtyper og dermed levestederne for tusindvis af arter.
"Vi er nødt til at handle anderledes for at stoppe tabet af naturtyper og arter og med den nye naturlov får vi muligheden for det. Nu skal vi tage kampen herhjemme, så vi ikke fortsat sætter den lavest mulige barre for vores natur", siger Maria Reumert Gjerding.
Danmark helt i bund i EU
Den nye europæiske naturlov gør, at indsatserne i første omgang skal prioriteres i de eksisterende Natura 2000 beskyttede områder og derefter bredes ud til fx havnaturen, bynaturen og landbrugsjorder.
Danmark har her den udfordring at ligge helt i bund i EU, når det gælder Natura 2000 beskyttet natur og derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at der skal en ekstra national indsats til:
"Danmark er særligt udfordret med nærmest ufatteligt lidt beskyttet natur og det skal vi naturligvis også adressere. For en stærk og robust natur er vores bedste allierede i klimakampen og derfor er den nye lov alle borgeres lov. Det er en god dag for naturen og os alle sammen," lyder det fra Maria Reumert Gjerding.
En afstemning af den nye lov om naturgenopretning blev forpurret af EU's ministerråd efter massiv modstand fra blandt andre Ungarn i foråret. Dermed blev EU's normale beslutningsprocedure sat ud af kraft. Efter intense forhandlinger lykkes det at vende blandt andre Østrig til et ja og dermed blev loven endelig vedtaget i dag.
Fakta om Naturgenopretningsforordningen
Forordningen skal medvirke til at udmønte EU's Biodiversitetsstrategi 2030, herunder ved at lukke hullerne, der er i fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992.
De 2 direktiver sætter ikke tidsfrister for at opnå mål, eller blot fremdrift. Det gør Forordningen.
Forordningen er også EU's første anerkendelse af at natur ikke blot er en udgift, men også har en økonomisk værdi i form af Økosystemtjenester og Naturbaserede løsninger.
Kommissionen anslår at naturgenopretning som udmønter Forordningen, vil tilføre samfundsmæssige værdier svarende til mellem 4 – 38 Euro, for hver 1 Euro investeret i naturgenopretning (LINK).
Formålet med Forordningen er således ikke alene at genoprette natur, men at EU via naturgenopretning også øger sin klimaindsats via naturbaserede løsninger, med sund økonomi.
