Principperne er Danske Mediers bidrag til det igangværende arbejde i Kulturministeriets udvalg for fremtidens mediestøtte, som skal komme med anbefalinger til, hvordan det nuværende mediestøttesystem kan moderniseres.
I juni 2024 nedsatte Kulturministeriet et udvalg for fremtidens mediestøtte, hvor Danske Medier er repræsenteret ved administrerende direktør, Dicle Duran Nielsen, og bestyrelsesformand, Christina Blaagaard. Udvalget skal foretage et udredningsarbejde, som skal munde ud i anbefalinger til, hvordan mediestøttesystemet kan moderniseres og tilpasses medieudviklingen.
På et bestyrelsesmøde i går eftermiddag vedtog Danske Mediers bestyrelse enstemmigt otte principper for fremtidens mediestøtte. Danske Medier ønsker at være åben herom og offentliggør derfor nu de otte principper.
For at nå frem til principperne har Danske Medier gennemført en proces siden sommeren 2024, som blandt andet har indebåret involvering af en lang række af Danske Mediers medlemmer. Og netop medlemmernes og bestyrelsens konstruktive tilgang og opbakning til arbejdet mod et fælles afsæt glæder Danske Mediers administrerende direktør:
”Jeg er enormt glad for og stolt over, at vi er nået frem til otte principper for fremtidens mediestøtte. Det var ikke sket uden medlemmernes kompetente input og konstruktive tilgang – heller ikke uden en samlet bestyrelses opbakning. Dét er jeg naturligvis meget taknemmelig for. Det er ikke nogen hemmelighed, at mediebranchen er udfordret, så hvis vi skal sikre bæredygtige mediemarkeder for borgernes og demokratiets skyld, er det afgørende, at vi står sammen om disse principper, der forener og styrker over en bred kam,” udtaler Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier.
Danske Medier vil benytte de otte principper i mediestøtteudvalgsarbejdet. Ifølge Kulturministeriet forventes udvalget at afgive sine anbefalinger i løbet af 2025.
Danske Mediers otte principper for fremtidens mediestøtte
Mediestøttens formål er demokratiunderstøttende oplysning af befolkningen
Mediestøtte er til for borgernes og demokratiets skyld og skal bidrage til borgernes adgang til troværdig information om samfundet lokalt, nationalt og internationalt med henblik på at sikre en oplyst demokratisk samtale.
Mediestøtte skal ydes som redaktionel produktionsstøtte
Mediestøtte skal sikre produktionen af redaktionelt indhold, der er kerneproduktet for borgerne.
Derfor bør beregningen af mediestøtten fortsat baseres på mediernes udgifter til produktion af redaktionelt indhold.
Mediestøtte skal støtte ansvarlige publicistiske medier
Mediestøtte skal bidrage til et mediemarked præget af ansvarlige, redigerede medier.
Derfor bør mediestøtte kun gives til medier, der tager ansvar for deres indhold, og opfylder en række publicistiske kriterier, såsom at være underlagt medieansvarsloven, tilmeldt Pressenævnet og sikre et minimum af redaktionel bemanding.
Mediestøtte skal medvirke til at sikre mediepluralisme
Det danske mediemarked er kendetegnet ved en stor grad af mediepluralisme, både hvad angår mediernes indhold, distributionsform, geografisk forankring og ejerforhold.
Det er positivt for borgerne, at der findes et stort antal af medieaktører, der producerer flere forskellige medieprodukter til borgerne.
Mediestøttesystemet skal derfor fortsat medvirke til at sikre mediepluralismen og et mangfoldigt medielandskab.
Et nyt mediestøttesystem skal understøtte omstilling
Selvom mediestøtten kun udgør en mindre del af mediebranchens samlede økonomi, er nogle medier afhængige af den.
For at undgå, at medier lukker som følge af nedskæringer i støtten og borgerne derved får mindre oplysning, bør et nyt system indføres gradvist og med rimelige overgangsordninger, så medierne har den fornødne tid til at omstille og tilpasse sig.
Mediestøttesystemet bør være platformsneutralt
Medieforbruget og mediebranchen har forandret sig radikalt de seneste år og er i fortsat udvikling.
Mediestøtte skal medvirke til sikre relevant indhold når ud til borgerne, uafhængigt af hvilken platform det distribueres på.
Mediestøtten bør derfor være platformsneutral og skal således også støtte lyd- og audiovisuelt indhold, så længe det publicistiske formål opfyldes.
Mediestøtte bør tildeles på objektive kriterier og respektere armslængdeprincippet
For at sikre et velfungerende mediestøttesystem, der intensiverer bæredygtige mediemarkeder og -økonomier, skal alle medier behandles efter ensartede, objektive kriterier.
Det politiske system skal undlade at favorisere bestemte medier med særstøtte, og vurderingen af støtteberettigelse skal alene foretages af forudsigelse og ensartede kriterier.
Mediestøtten må ikke være konkurrenceforvridende
Mediemarkedet er komplekst og med mange private såvel som public service-aktører. I dag er der eksempler på ulige adgang til mediestøtte for medier, der ligner hinanden.
Et nyt mediestøttesystem bør iagttage konkurrencesituationen indbyrdes på det private marked, men også med public service-medierne.
