Du har slettet nogle filer, fordi du ikke troede, de skulle bruges mere.
Det skulle de heller ikke, men du kom uheldigvis også til at slette en mappe med nogle vigtige tal omkring din arbejdsplads' næste projekt - og du skal præsentere tallene på et møde om en halv time.
Nu er gode råd dyre, men faktisk har Microsoft lavet en løsning til datagendannelse, som endda er helt gratis.
Værktøjet hedder Windows File Recovery, og det giver brugerne mulighed for at gendanne slettede filer, selv efter at papirkurven er blevet tømt eller en USB-enhed er blevet formateret.
Det skriver det tyske techmedie Chip.
Red dine slettede filer
Programmet er målrettet de brugere, der har brug for at have muligheden for at gendanne vigtige filer, og den fungerer via kommandolinjen.
Det understøtter eftersigende både JPEG, MP4, PDF, Office-filer og mange andre formater, ligesom det også skulle være i stand til at scanne både harddiske, USB-enheder og SSD'er for at gendanne data.
Sådan fungerer det
For at komme i gang skal du installere Windows File Recovery.
Nå rdu så vil gendanne filer, kan du gøre det i tre enkle trin:
Først vælger du det område, du vil scanne
Så angiver du en destination for, hvor de gendannede filer skal ende
Til sidst vælger du scanningsmetode
Og bum, nu kan du nå at få genskabt de slettede tal hurtigt, så du kan fremlægge dem for ledelsen og få den ros, du fortjener.
Du kan finde Windows File Recovery Microsoft Store app'en her (eksternt link).