Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) repræsenterer 27 medlemsorganisationer, hovedsageligt LO-forbund, med ansatte på de offentlige arbejdspladser. OAO er medlemsorganisationernes fælles offentlige stemme i spørgsmål om de offentlige arbejdspladser.
OAO arbejder for størst mulige indflydelse på løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne i den offentlige sektor gennem dialog og fælles optræden.
OAO har både en statslig del, OAO-Stat og en regional/kommunal del, OAO-K. På det statslige område er OAO en centralorganisation med plads i CFU og på det kommunale område en valggruppe med plads i Forhandlingsfællesskabet.